Med en rigtig flot udsigt byder Nordsøen Oceanarium i Hirtshals året rundt på et væld af oplevelser for store og små, og så er der naturligvis masser af frisk fisk på menukortet hos de forskellige spisesteder i det mægtige oplevelseshus.
– Vi vil gerne give vores mange gæster både i det daglige i caféen og i forbindelse med stadig flere konferencer og arrangementer er god oplevelse også med at smage lækkerier fra det store hav, som er lige uden for døren her i Hirtshals.
Det fortæller Ole Kjærsgaard Nielsen, som har været køkkenchef i mange år og nu også er salgs- og sponsorchef på Nordsøen Oceanarium.
På hjemmesiden beskrives det således: ”Vores spisesteder kan tilbyde et hav af spændende retter, og du kan både vælge mellem fiskeretter og anden god mad til sultne landkrabber”.

I Caféen på øverste etage ved siden af det store Oceanarium møder vi ungarbejder Frida Brix Haugaard fra Hirtshals.
– Det er et dejligt sted at arbejde. Jeg har være her i flere år og holder lige nu sabbatår og arbejder derfor meget, inden jeg vil ud at rejse til efteråret. Vi arbejder altid kun med de bedste og mest friske råvarer og får mange roser fra gæsterne.
Hun og kollegerne i caféen byder blandt andet på retter tilberedt af fisk fanget og landet lokalt samt årstidens andre friske råvarer – selvfølgelig til familievenlige priser.

På menukortet er for eksempel Nordsøens Stjerneskud, Fish and Chips, Nordsørejser, røget laks, årstidens salat, kyllingesandwich og en børnetallerken med sæsonens frugt og grønt samt enten fiskefilet eller hjemmelavede fiskefrikadeller. Dertil kommer dagens tavleretter, som også er præget af havet.
Caféen tilbyder naturligvis også Årets Sild, som kan nydes med en god akvavit fra Ålborg eller Årets Bjesk fra Hirtshals kreeret af Bjeskteam NordsøPosten.

Den lækre mad kan nydes i de lyse og venlige omgivelser med udsigt over Hirtshals Havn og Skagerrak og i godt vejr under åben himmel på den store udendørs terrasse med udsigt til legesyge sæler.
I den udendørs bistro, Seafood, serveres i højsæsonen lækre fiskespecialiteter, som kan nydes sammen med udsigten til bassinet i Sælkoloni Limfjorden. Missionen på Nordsøen Oceanarium er at give gæsterne masser af gode oplevelser.
Der passes rigtig godt på de mange fisk og ikke mindst på såvel personale som besøgende – på alle måder.
– For at højne fødevaresikkerheden og digitalt sikre den lovpligtige aflæsning og registrering af temperaturer i køleskabe og frysere har vi installeret den trådløse temperaturovervågning fra Hjørring-virksomheden ThermIT.
Bliver der for varmt ved temperaturfølsomme varer som for eksempel fisk og køb, sender systemet automatisk en advarsel på telefonen til Ole eller andre, der har dén vagt.
Så kan der gribes ind og rettes til, før man risikerer at måtte kassere varer for store beløb og i værste fald risikere, at gæsterne får en dårlig oplevelse. Fødevarer og specielt ferske fisk er meget temperaturfølsomme.
– Fødevaresikkerhed betyder meget for os. Vi har jo året rundt mange konferencer og andre arrangementer, hvor vi også åbner restauranten med plads til lige nu at bespise godt 200 gæster. Det er cirka samme antal, som der er plads til i caféen. Lige nu udvider vi kapaciteten, og vi glæder os hver dag over fremgang og udvikling.
Du kan her se meget mere om Nordsøen Oceanarium. NordsøPosten vender tilbage til stedet…
