Lions Løkken fortsætter sammen med flere end 50 udstillere søndag til klokken 17 årets Forårsmesse i Løkken Idrætscenter.
Publikum kan blandt meget andet vinde flotte præmier, hvor vinderne trækkes på indgangsbilletten hver time, og du kan også være heldig i tombolaen hos Lions Havfruerne Løkken-Vrå, der også står for caféen.
Måske anbefaler energipriserne, at tiden inde til noget efterisolering af sommerhuset eller villaen, og så er det jo heldigt, at du på Løkkenmessen kan møde DN Isolering, som gerne kommer ud og kigger og giver et bud ganske gratis.
![Masser af gode tilbud på Forårsmessen i Løkken 2 loekken messe](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2023/04/loekken-messe-isolering_657x493.jpg)
Mulighederne er mange i en bæredygtig tid med miljø- og energivenlig isolering, papirisolering, og deraf følger både et bedre indeklima og lavere energiforbrug.
På en anden stand møder publikum MS Bilpleje og Morten Sigsgaard, som på messens første dag, lørdag den 1. april, kunne fejre 13 års dagen med virksomheden, der har værksted vest for Hjørring. Når du afleverer din bil til kærlig pleje inde og ude, får du naturligvis en byttebil.
![Masser af gode tilbud på Forårsmessen i Løkken 3 loekkenmesse forsikringsselskabet](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2023/04/loekkenmesse-forsikringsselskabet-vendsyssel_673x493.jpg)
Forsikringsselskabet Vendsyssel er også på Løkkenmessen med gode tilbud. Lige nu bygger selskabet i øvrigt nyt domicil i Hjørring.
Messen holdes hvert andet år i ulige år, og der er for længst meldt udsolgt af stande. Sidst på årets holdes der også messe i Hjørring, og husk nu, at din lokale netavis NordsøPosten gerne både omtaler og besøger arrangementer i vores skønne hjørne af landet.