Jan Hansen kan meget andet end at lange smørmøre bøffer og lækre burgere over disken hos Kødboxen i Hirtshals.
Mens Betina Bo Jensen passede bixen indenfor i Kødboxen, havde Jan Hansen således travlt palmesøndag i det gode vejr udenfor i Runddelen.
Der blev nemlig plantet blomster i de skønneste farver, hvormed den myreflittige herre samtidig fik markeret et afgrænset område til hygge i forårssolen foran butikken.
Kødboxen har i forvejen forlængst fået forskønnet facaden med fornem og informativ skiltning ud mod den centrale rundkørsel i Hirtshals.