Formand Andreas Huus Andersen bød den 15. marts velkommen til generalforsamling hos Nye Borgerlige i Hjørring. Han glædede sig over, at så mange deltog trods den seneste tids udfordringer.
Valg af dirigent blev Frederik Johannesen, mens referent blev Betsy Nielsen.
Frederik tog ordet, og han glædede sig over fremmødet i Hjørring og roste Hjørring kredsen samt
mindede om medlemsdagen den 25 marts, hvor der var mulighed for samtale i øjenhøjde med folketingsmedlemmerne.
Formandens beretning for det forløbne år:
Medlemstallet er nu på 217. Bestyrelsen har holdt møde hver måned, som planlagt. Han glædede sig over Hjørrings plads i Forandring/Fornyelse. Hjørring var godt repræsenteret til sommerfesten på Mors, hvor vi var med i opsætningen. Fredagscafeen får flere og flere deltagere. Det er et godt talerør for Frode Larsen, da han her beretter om, hvad der sker i byrådssalen.
Julefesten sidste år, var også en succes, de kommer fra Frederikshavn og Brønderslev. Der har været fakkeloptog pga. Kommunens besparelse af tilskud til Den Blå Cafe. Frode kom på TV, og fik dermed fokus på NB`s politik. Sindal marked var også en succes, idet der blev uddelt 10kg. bolcher. Det lykkedes ikke at få vores egen folketingskandidat, men valgkampen gled alligevel. Sagen er vigtigere end personen. Andreas syntes, at plakatopsætningen gik hurtigt. Der var fuldt hus på Bondestuen, hvor vi stod for valgflæsk.
Der har været gadekampagne i Hirtshals med uddeling af røde pølser, det gav flere medlemmer. Andreas takkede dem, der har delt flyers ud. Frederik roste Hjørring for opbakningen til kandidaten, og for den aktivitet, der er i forhold til andre kredse. Han mindede om, at hvis nogen har ideer til forandring og fornyelse, vil man gerne have dem inden næste møde, der er den 23 april.
Valg af bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter: Lynge Sindalsen, Betsy Nielsen, Brian Holmberg og
Marcus Dal er på valg. Lynge Sindalsen, Betsy Nielsen, Erik Jakobsen, Birgitte, Andreas Huus Andersen og Allan stillede op.
Konstituering af bestyrelsen:
Formand: Michael Buchhave
Næstformand: Frode Larsen
Kasserer: Susan Larsen
Sekretær: Betsy Nielsen
IT ansvarlig: Lynge Sindalsen
Bestyrelsesmedlemmer: Erik Jakobsen, Andreas Huus Andersen, Allan Kynn Jensen og Ib Østenkær.
1.Suppleant: Birgitte Højris Sørensen.
2. Suppleant: Torben Simonsen
Festudvalg og gadekampagner: Andreas Huus Andersen og Allan Kynn Jensen.