I Mosbjerg sidder to islændinge, Arnar og Jónas, sammen med deres koner, Maria Elena og Mirela, omkring et veldækket kaffebord. De mindes den dramatiske redningsaktion for snart 63 år siden, hvor Arnar redder Jónas fra druknedøden.
Efter så mange år er det tilfældigheder, der bringer dem sammen igen. I dag bor Arnar i Mosbjerg og Jónas i Bindslev sammen med deres familier.
Her begynder historien
Historien begynder på Island i byen Kópavogur syd for Reykjavik. Her boede Arnar, der er født i 1956, i samme hus som Jónas, der er født et år senere. Arnar boede på 1. sal og Jónas i underetagen, og helt naturligt legede de to jævnaldrende drenge meget sammen.
Det gjorde de også den skæbnesvangre dag i oktober 1960, hvor drengene var taget ud til den nærliggende fjord. Her ville 5-årige Arnar vise 4-årige Jónas alle de små fisk, der dengang var i fjorden.
Vandet var helt klart. Drengene sad ved hver sin bred med ryggen til hinanden og var optaget af de mange fisk i vandet. Arnar fik pludselig øje på nogle flotte fisk og kaldte på Jónas, at han skulle komme og se fiskene.
Jónas er ved at drukne
Da der ingen reaktion var fra Jónas, kaldte Arnar igen, men heller ikke denne gang var der noget svar. Arnar rejste sig op.
– Hvor blev han af! Han var forsvundet. Jeg kunne ikke se ham nogen steder, fortæller Arnar, der stadig er chokeret over hændelsen.
Arnar gik over til den anden bred. Hvor var Jónas. Pludselig fik Arnar øje på Jónas. Han lå på bunden af fjorden med hele kroppen dækket af vand. Jónas bevægede sig ikke.
Redningen
Arnar kastede sig ned på maven og fik heldigvis fat i Jónas hår og fik ham løftet op på land. Da Jónas var bevidstløs, rystede Arnar ham og blev ved med at kalde på Jónas. Efter et stykke tid kastede han vand op og begyndte at græde. Heldigvis kom Jónas til sig selv, men han var våd og rystede af kulde.
Endnu et uheld og blodet sprøjtede
Drengene skyndte sig hjem. Der var omkring 500 meter ad en naturvej. På vejen kom de forbi en stor kompressor, hvorfra der kom en kraftig varme fra ventilatoren. Den forkommen Jónas skyndte sig hen til kompressoren for at få lidt varme, men han var endnu engang meget uheldig. Han fik tommelfingeren for langt frem mod ventilatoren, der kappede det yderste af tommelfingeren, og med blodet sprøjtende var det bare med at komme hjem i en fart.
En taknemmelig mor
Da drengene kom hjem, fik Arnar en belønning af Jónas mor, der var meget taknemmelig for, at sønnen var reddet. Nogle år efter uheldet fik Jónas en lillebror, som fik navnet Arnar.
Tiden efter uheldet
Arnar og familien flyttede senere til et nyt hus øst for Kópavogur, og Arnar uddannede sig til tømrer og snedker. Da det ikke var nemt at få et arbejde inden for faget, flyttede han til Danmark i 1995, hvor han fik arbejde som tømrer i Hjørring hos Henrik Larsen, HL Tømrer & Snedker. Senere startede Arnar som selvstændig i Vidstrup, men flyttede hjem til Island i 1998, hvor han fik arbejde som tømrer.
Efter Arnars skilsmisse i 2000, gik der over 20 år, inden han tog til Panama for at besøge sin kæreste Maria Elena, som han blev gift med på Island i 2021. Maria Elena og Arnar har i dag fundet sig tilrette i Mosbjerg, hvor de i 2021 købte hus på Mosbjergvej. Ganske pudsigt var Jónas og hans kone også interesseret i det samme hus, som Arnar havde givet tilbud på. Arnar hygger sig med at renovere huset fra kælder til kvist og er en aktiv del af “Pedelbanden”, der laver forefaldende arbejde i byen. Maria Elena underviser hver onsdag aften i dansen Salsa på Friskolen i Mosbjerg.
Efter uheldet mistede Arnar og Jónas kontakten til hinanden. Arnar gik i mange år og spekulerede på, hvad der mon var blevet af Jónas.
Jónas har i sit voksne liv været fisker i mange år. På et tidspunkt flyttede han til Rumænien, hvor han mødte sin kone Mirela. I 2020 flytter de til Danmark, og Jónas får arbejde ved landbruget hos Johnny Jørgensen i Bindslev. Parret bor i dag på Ågade i Bindslev i det gamle mejeri.
Genforeningen
Selvom Arnar og Jónas igen bor tæt på hinanden i henholdsvis Mosbjerg og Bindslev, var det en efterlysning på Facebook, der førte til, at de her i 2023 efter næsten 63 år møder hinanden og nu sidder hyggeligt omkring kaffebordet hos Maria Elena og Arnar i Mosbjerg, og genopfrisker minderne fra en svunden tid.