Holmberg Handel fra Hjørring stiller op med langt over 200 forskellige krydderier og masser af spændende garn, når TB-Markeder lørdag den 22. april klokken 10-16 arrangerer KREA-Messe i to propfyldte haller i Højene Hallerne.
Der er for længst udsolgt af stande, og publikum vil kunne opleve hele 70 spændende udstillere fra nær og fjern med alt indenfor kreativt kunsthåndværk, brugsvarer, smagsprøver med videre.
Holmberg Handel har åbent i den fysiske butik på Vandværksvej tirsdag og onsdag, de tilbyder strikkeaftner hver anden mandag og hver anden tirsdag, og familien Christensen deltager også på markeder og messer over det meste af landet.
På lørdag er Holmberg Handel altså med på den imponerende KREA-Messe på hjemmebanen i Hjørring, og det bliver med flere nyheder.
Forleden fik virksomheden endnu en stor sending garn hjem til butikken, lageret og til brug på messer og markeder. Holmberg Handel har netop opkøbt den sidste produktion af det populære GB Susanne Garn fra Tyskland. Det er to-farvet og meget populært.
Ove er firmaets specialist i krydderier og kan på KREA-Messen i Højene Hallen præsentere cirka 240 forskellige krydder til alverdens brug og fra alverden. Billedet er fra en tilsvarende messe i Frederikshavn for nogle uger siden. Foto: Palle W. Nielsen
Du kan følge med hos NordsøPosten og læse mere om udstillerne og KREA-Messen.
TB-Markeder er Danmarks største udbyder af KREA-messer med messer i byer over hele landet året rundt.