Socialdemokratiet i Hjørring kommune holdt mandag aften ordinær generalforsamling – den første ordinære efter, at de to partiforeninger sidste år blev samlet til en parti og kredsforening i Hjørring Kommune kreds. Alle bestyrelsesmedlemmer, der var på valg, på nær en enkelt, ønskede at modtage genvalg.
– Det er virkelig et tegn på, hvor stor en styrke det er, at vi sidste år samledes i en forening og nu trækker på én bestyrelse og én kreds i fællesskab. Det vidnede det store fremmøde og den engagerede spørgelyst også om. Det er en glæde med det store og arbejdsomme fællesskab, fastslår Torben Kaptain, som er formand for kredsen og Socialdemokratiet i Hjørring kommune.
Rasmus Prehn blev også genvalgt som kredsens folketingskandidat. Det skete ifølge hans kampagneleder, byrådsmedlem Chelina Bagger i særdeleshed på grund af den ildhu og flid, som Rasmus Prehn ligger i sit folketingsarbejde.
– Rasmus Prehn er en arbejdshest og der er en enorm stor tillid til at Rasmus arbejder for Vendsyssel og fællesskabets bedste i sit politiske arbejde, siger Chelina Bagger.
Rasmus Prehn benyttede lejligheden til at takke for både den meget aktive indsats fra medlemmer og bestyrelse i hans kampagne og nu et genvalg. Hans oplæg vidnede ifølge kredsformanden om, at han i sine nye positioner som folketingsmedlem er trukket i arbejdstøjet i vant stil.
Regionrådsmedlem Pernille Buhelt og byrådets gruppeformand, borgmesterkandidat Mai-Britt Beith, berettede ligeledes fra deres politiske arbejde, og der var solid spørgelyst. Stor ros og opbakning var gennemgående aftenen igennem.
– Der er ingen tvivl om at vi i kredsen har ét fælles projekt, og med den opbakning vi ser fra medlemmerne glæder vi os til alle aktiviteterne i det nye forenings år, noterede Torben Kaptain.
– Vi har en velsmurt og godt afprøvet valgkampsmaskine – og de mest engagerede medlemmer, sluttede Chelina Bagger.
En kredsformand som omgås reglerne omkring partistøtte på egen måde, samt et folketingsmedlem som ikke kan styre et kreditkort. Jo de er godt hjulpet i Hjørring