På mandagens generalforsamling i Dagli’Brugsen i Lendum kom det frem, at brugsen er kommet ud med et underskud på 193.000 kroner i 2022.
Det giver anledning til en del spekulationer, om der fortsat skal være en Dagli’Brugs i Lendum, eller om medlemmerne ønsker et skifte til Dagrofa med etablering af Min Købmand.
Spørgsmålet har den 29. marts været drøftet på et Borgermøde, hvor der blev orienteret om fordele og ulemper ved at beholde Coop som leverandør, og hvad et skifte til Min Købmand vil betyde for byen.
Bestyrelsen har købt hjælp udefra for at få udarbejdet et beslutningsgrundlag, hvor alle detaljer er belyst.
Når det foreligger skal medlemmerne tage stilling til, om man vil blive i Coop eller skifte til Dagrofa. Det sker på en ekstraordinær generalforsamling i slutningen af maj.
NordsøPosten har tidligere beskrevet, hvad der blev orienteret om på Borgermødet i marts.
Det kan genlæses her