Lørdag den 6. maj kl. 16 til 18 inviterer Hjørring AIK Frem alle med tilknytning til klubben til åbent hus for at fejre den første spiller, der har spillet 400 førsteholdskampe for Frem: Michael Dissing.
Klubben vil efter førsteholdets kamp kl. 14 mod Dronninglund IF hjemme i Fremparken være vært ved is, pølser, sodavand og øl til de forhåbentlig rigtig mange fremmødte.
– Vi håber, at rigtig mange vil være med til at fejre Michael og ønske ham et stort tillykke med den enestående bedrift, lyder det fra Michael Jensen hos Hjørring AIK Frem.