– Lærlinge skal ikke behandles som billig arbejdskraft

En af talerne ved 1. maj festlighederne mandag i Christiansgave i Hjørring var Jacob André Birkemose, der er næstformand i Dansk El-Forbund Nordjylland ungdom og elektriker-lærling.

I begyndelsen af talen forsvandt strømmen til mikrofonen, og hjælpen var jo lige i nærheden. Ved fælles hjælp var der lyd på igen, og så slog den unge næstformand ellers et flot slag for elever og lærlinges forhold:

Jeg vil gerne tale om noget, der berører mange af os der starter på uddannelser med sidemandsoplæring, hvor vi skygger vores læremestre og lærer af deres erfaringer. Et forhold som går begge veje, hvor eleven kan spørge ind og komme med ny viden fra uddannelse institutionen, som kan være til nytte for både elev og mester.

Sådan skulle det ideelt foregå, men udtalelser som ”jeg har gjort det her i flere år” og ”jeg har altid gjort det sådan her” kan forekomme og kan virke demotiverende for lærlingen. I flere tilfælde kan det også komme ned til simplere ting som aldersforskel.

Dynamikken mellem elev og svend vil definere uddannelsesforløbet, og udbyttet skal være en elev, der føler sig tilpas og motiveret i sit fag. Det indebærer, der er plads til nysgerrighed, spørgsmål og godt samarbejde.

Arbejde udført under påsyn af en svend eller i samarbejde med en, styrker elevens selvtillid, da nervøsiteten i at skulle lave fejl minimeres og dermed skabes en større arbejdslyst.

Hvis arbejdet bliver monotont og ensformigt, så bliver eleven nok rigtig god til den ene ting, men dårlig til mange andre ting. Desværre findes der ikke sådanne professioner, hvor for eksempel elektrikere udelukkende kan leve af at trække kabel i rør.

Når elever begår sig ud på områder, hvor de ikke er helt sikker på sig selv, så bør elever verbalt opmuntres til at lære nye færdigheder og må ikke være nervøse for negativ feedback, fordi de prøver noget nyt.

Når en lærling begynder sin uddannelse, er der typisk to uger ubetalt praktik, hvor eleven og firmaet kan se, om det er et match. Denne periode er i min optik al for lang og kan sagtens forkortes ned til en enkelt uge.

Hvorfor skal der være en praktikperiode, når der allerede er en prøveperiode i de første tre måneder af en uddannelseskontrakt. Så i alt er der to uger plus tre måneder i starten af en ny uddannelseskontrakt, hvor lærlinge står på usikker grund, mens præsentations-presset kommer op i eleven.

Som lærling vil man gerne passe ind og få gode erfaringer og gode kammerater. Man skal dog huske på, at man arbejder i en virksomhed, men stadig under uddannelse. Det vil sige, bare fordi firmaerne har travlt, så skal der også være plads til, at lærlingene kan blive undervist med materialerne, de skal lære at bruge.

Byggeprojekter skal også give plads til de nysgerrige lærlinge, hvor svende med erfaringer kan have tid til at undervise og afprøve metoder og materialer sammen med lærlingene.

Hvis alting handler om kvantitet, og lærlinge kun sættes til simple opgaver, som i mit fag kan være at trække kabler og sætte kabelbakker op, så mister vi kvalificerede svende. Hvis svendene ikke får videregivet deres viden, så forsvinder den med dem fra arbejdsmarkedet, og vi vil stå med markant dårligere håndværkere end dem, vi havde før i tiden.

Som lærling er man for det meste uvidende omkring ens rettigheder som lærling og reglerne, der eksisterer for at skabe trygge rammer for de nye. Regler for kørsel og sikkerhedsregler kan let være emner, der hurtigt overses, og som skulle blive forklaret af de eksisterende medarbejdere til de nye.

Det er vigtigt, at man tror på sig selv og siger stop, når man mener arbejdet ikke udføres sikkert, og når man synes, man ikke får den behandling, som man har ret til.

Jeg vil henvise dem under uddannelse til deres respektive fagforeninger, som jeg er sikker på, kan hjælpe med deres spørgsmål. Det burde ALDRIG føles forkert at spørge fagforeningen om hjælp.

For dem der søger arbejde, så ved jeg det kan være spændende at begynde på noget nyt og man er ivrig efter at komme i gang. Derfor vil jeg på det kraftigste anbefale, at før man skriver under på noget, så sender man kontrakten og lokalaftalen fra firmaet ud til sin lokale fagforening og får set det igennem. Selvfølgelig er det vigtigt med en læreplads, men lærlinge skal ikke behandles som billig arbejdskraft, når vi arbejder lige så mange timer som de udlærte.

Derfor er der heller ingen grund til nervøsitet når det omhandler lønforhøjelse. Udtalelser som ”man skal være taknemmelig med det man får, da der er så mange, som ikke har læreplads” er forkert.

Regeringen har også gjort opmærksomhed på, at der mangler håndværkere som følge af situationen, at der er flere lærlinge end svende. Det er en konsekvens af den tidligere generations håndværkers manglende tilbøjelighed til at oplære den næste generation.

For de udeboende under uddannelse har det seneste års inflation sat sine spor på kontoen og overenskomstforhandlingerne har gjort, hvad den kunne i år for at skabe et økonomisk pusterum, for dem som har fået slået luften ud af os med de stigende priser.

Ifølge Berlingske så havde vi en inflation på 7,3 procent i marts, som forhåbentlig vil forsætte med at falde fra de næsten 8 procent fra sidste år. Så til OK23 blev der for elektrikernes vedkommende forhandlet til en lønstigning på 4,5 procent 2023 og en 3,5 procent i 2024.

Lønstigningen er velkommen, men er den tilstrækkelig? Hvis de danske erhvervsuddannelser fortsat skal trække nye elever ind, så skal det også kunne betale sig at blive håndværker.

Det vil også betyde, at firmaer der sender medarbejdere ud i miljø hvor ordentligt arbejdstøj kræves, så må firmaet stille det til rådighed. Det vil sige alt fra sko til bælte, og efter hårdt arbejde og nedslidt tøj, så skal det være let at få tilpas erstatningstøj.

Det samme gælder også værktøj, hvor jeg selv har set at flere håndværkere fra forskellige fag har taget deres eget værktøj med. Hvordan kan det være, at firmaer forestiller sig projekter bliver udført usædvanligt hurtigt, som når de sælger projektet til kunden, når deres egne medarbejdere må tage deres eget værktøj med?

Indenfor el-faget kunne EUC Nord for fem år siden pynte sig  med at have 104 uddannelsesaftaler og TECHCOLLEGE med 204. Sidste år var det 76 for EUC Nord og 168 for TECHCOLLEGE. Der er selvfølgelig mange faktorer, der spiller ind på antallet af uddannelsesaftaler, som der også kan udgives, men hvad så med dem, der er startet på elektriker-uddannelsen på grundforløb 2 for eksempel.

I 2022 afbrød 20 procent af optaget elektriker lærlinge deres uddannelse indenfor seks måneder. Jeg kan selv huske, da jeg begyndte, hvordan det var spændende at lære hvordan vores samfund brugte elektricitet, både privat og erhvervsmæssigt. Så mange smarte systemer og apparater, der gør vores hverdage lettere, så hvordan kan det være, at så mange droppede ud?

Da jeg startede på grundforløb 2, så var der praktik i midten af uddannelsen, hvor vi kunne komme ud og se, hvordan viden, vi tillærte os, blev brugt i praksis.

Jeg så svende, jeg kørte med, der havde rodede firmabiler, som de forklarede de ikke havde tid til at rydde op i, men som de også mente selv var irriterende. De kørte hurtigt ad vejene, godt 20 km/t over fartgrænsen for at nå dagens opgaver og udførte arbejde, som jeg i hvert fald ikke vil beskrive som sikkert udført. Så igennem grundforløbet, så gik min klasse fra 12 elever til 4, som så senere under første hovedforløb (H1) blev til 2.

Jeg vil gerne afslutte med at sige til alle studerende derude, ”KEND DIT VÆRD”. Lad os ikke bare tage tingene som de er, og sige sådan er det vel bare. Snak med jeres lokale fagforeninger om i får det ud af jeres uddannelse som i har ret til, og få lagt jeres tvivl til side.

Jeg vil derfor stærkt anbefale at lave sit eget overblik over ens hverdage, hvor man er er henne i landet, hvordan man kom dertil og notere jer, hvis i følte arbejdet ikke blev udført korrekt.