Sommeren er så småt i gang, og det er ikke kun insekterne, som summer lystigt.
Det gør arrangører, udstillere og gæster også snart i baghaven hos Lørslev Café & Kulturhus. Her byder de nemlig ind til et dejligt superlokalt sommermarked.
Her kan du både snuse, smage, opleve, afprøve og købe fra lokale værksteder og små forhandlere. Du møder i de små boder
– Keramikværkstedet v/ Ann & Mette
– Trædrejeværkstedet v/ Jens Peter
– Glasperleværkstedet v/ Ann Christine
– Gårdbutikken Over Ugilt
– Change, Frederikshavn
– Lørslev Blomster v/ Jørgen & Anne
– Lørslev Café & Kulturhus
– Lørslev Borgerforening
– Grillmestrene v/ Kaj & Marian
De er alle klar til at give dig en dejlig oplevelse til mindst én af dine sanser
Lørslev Café & Kulturhus er vært ved kaffe og den famøse Lørslevkage
Kom og vær nysgerrig og mærk sommeren spire.
LØRDAG DEN 13. MAJ 2023 KL. 10.00-15.00.