Klimakrisen rummer ikke alene udfordringer. Den rummer også store muligheder for at skabe strukturelle forandringer af vores samfund. Med Green New Deal kan vi understøtte klimamålene og løfte landdistrikterne på én og samme tid.
Sådan lyder meldingen fra formand Steffen Damsgaard forud for Landdistrikternes Fællesråds årsmøde, der afholdes fredag.
Green New Deal er en helhedsplan bestående af fire pejlemærker, der tilsammen skal løfte landdistrikterne frem mod 2030.
Det kan, hvis den gennemføres, blive en ny guldalder for landdistrikterne, mener Steffen Damsgaard. Men det kræver et paradigmeskifte i klimapolitikken:
– Når det gælder den grønne omstilling, så skal byrder og gevinster i højere grad følges ad. I dag nyder de største byer godt af den strøm, der produceres ude i landdistrikterne. Men landdistrikterne drager i dag ingen nævneværdig fordel af at huse de store energianlæg. Det bør der laves om på nu, siger han.
For at rette op på den ulige fordeling af byrder, foreslår Landdistrikternes Fællesråd blandt andet en ny model for fordeling af gevinsterne ved energianlæg på land.
Den nye gevinstfordeling skal bane vejen for, at landdistrikterne bliver et attraktivt sted at bosætte sig. For særligt energikrisen har presset landdistrikternes økosystem. Når skolen lukker og busruten nedlægges, så presser det også den lokale dagligvarebutik og foreningslivet. Med Green New Deal ønsker Landdistrikternes Fællesråd at vende den udvikling.
Et nyt og grønt arbejdsmarked i landdistrikterne
Siden 2008 er antallet af små- og mellemstore virksomheder faldet med 11 pct. i landdistrikterne, mens det tilsvarende er steget med 15 pct. i hovedstadsområdet, viser en analyse fra SMVdanmark. Det samme mønster gør sig gældende for antallet af arbejdspladser.
Muligheden for at få sig et job i landdistrikterne er altså gradvist svundet, og det tvinger på sigt borgere til at bosætte sig tættere på de større byer.
Også her skal byrder og gevinster i højere grad følges ad. For den grønne omstilling kan potentielt blive et vendepunkt for erhvervsudviklingen i landdistrikterne, hvis arbejdspladserne i højere grad placeres der, hvor den grønne strøm produceres.
– Der er ingen tvivl om, at fremtidens arbejdsmarked er grøn. Men den skal også være lokal. Det kræver vedvarende investeringer i erhvervsudvikling i landdistrikterne, og at nye teknologier såsom PtX placeres tæt på, hvor den grønne strøm produceres. Det kan med de rette rammevilkår blive et nyt væksteventyr for landdistrikterne, siger Steffen Damsgaard.
Se hele udspillet og de fire pejlemærker her.
Hvordan kan man vedblive med at være seriøs, npår man møder artikler som denne.
Alle får da billigere strøm og en luft til vand varmepumpe reducerer udgifterne opvarmning med op til 2/3. Det er da ens og mange steder billigere en dyr fjernvame.
Og hvad er udviklingen på landet. I Hjørring og Frederikshavn dannes der jo ikke arbejdspladser i stedet; så man skulle måske spankulere på, hvorfor der er mangel på arbejdskraft med en masse helst mere uddannede folk, så Vi må importere.
Man må flytte til, hvor der dannes jobs og ikke søbe om sig med dyr urealisme. Min farfars 4 søskende måtte emmigrere helt til USA og Argentina for at få job. 3 klarede sig ganske udmærket.
Der var ikke jobs i købstæderne. Der var stort set ingen hjælp at hente hos stat, kommune og fagforeningen var det eneste.
Vil man noget andet. Det kan man godt. Så skal det være at at bygge et par ny store byer og ikke noget med heste grise og får med tilsvarende lav levefod.
For en del år siden lancerede en med gode ideer, at man kunne lave Vejle, Kolding, Fredericia med Billund til en lille storby. Derved kunne man flytte de mange organisationer i København dertil, hvorfor der også blev skabt lidt luft og nogle lavere huspriser.
Sådan noget kan Jeg godt købe frem fra at sprede lidt statslige arbejdspladser her og der uden at have kbavificerede folk der.
Mange folk på landet har simpelthen intet ærinde der. De pendler til alt. Deres børn gør. Så Vi skal servicere de, der hører til. Det gør man ved fx gode flexbusser og lån til almindelig renovering og fx isolering.
Landet er idag ekstra udgifter til veje, kloaker, strøm, fjernvarme, IT, mobil, cykelstier, gadebelysning og spildtid for fx hjemmehjælpere og madudbringning.
Folk tror fisme at vindmøller og solceller for deres gods til at falde i værdi; men hvordan kan de det. Jeg bor i et mindre bysamfund. Her er husene under 1/3 af Riskilde og Helsingør. Ejendomsskatten er også 1/3.
Alle her der har en stabil lav indkomst kan købe eget hus og have en scooter eller en gammel bil, hvis de ikke ryger for meget. Ganske få flytter ud og ind fra her. Der er masser af moindre boliger ledige.
Vil man vende noget, så kunne man sælge de få attraktive huse om de lokale tomme kirker til nogen tyskere, når de nu af gode grunde ikke må købe sommerhuse.
Slutteligt er der jo ikke den ting, der ike er i vejen, når man kommer med noget, der godt kan lade sig gøre.
Det er ikke rentabelt for nogen at ifylde landet med mindre man har pengene selv og ser herligheden.
Grøn deal? Der er så meget falskt og lånte fjer i det. Meget grønt er det kun, fordi det har fået en klat maling eller man påtænker det.
Grøn omstilling er heller ikke bønderne med regeringens velsigbelse skal leve af at producere lort eller dyr LNG. .