Finn Carlo Frederiksens 25 år som ansat hos Hirtshals Golfklub blev søndag fejret med jubilæumsmatch på anlægget i Kjul.
Det var Denis Kastrup, som for 25 år siden ansatte Finn Carlo Frederiksen, som i dagens anledning fik et flot skudmål i en tale leveret af bestyrelsesmedlem Marianne Sørensen.
Proen’s Turnering i anledning af 25 års jubilæet blev afviklet lørdag og søndag og var en såkaldt texas scramble for to personers hold. Der var tilmeldt 42 hold med præmier til de fem eller seks bedste hold i begge rækker samt tætteste på hullet på par 3 hullerne.
Vejret var fantastisk. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel – der kom dog lidt havgus lørdag på de sidste spillede runder. Der var næsten ingen blæst, hvilket vi ikke helt er hjemmevante med i Hirtshals Golfklub. Det var et perfekt golfvejr. Banen står rigtig flot og greens er skarpe.
Før præmieoverrækkelsen blev der råbt et trefoldigt længe leve for klubbens Pro alias Finn Carlo Frederiksen foranlediget af Denis Kastrup. Der var som nævnt også en tale fra bestyrelsen og Hirtshals Golfklub, samt en gaveoverrækkelse til Carlo (og Bettina).
Tættest flaget på greens lørdag
Hul 2: Ole M. Jensen
Hul 4: Jacob Schlie
Hul 10: Brian Brasholt
Hul 14: Karsten Kastrup
Tættest flaget på greens søndag
Hul 2: Lisbeth Andersen
Hul 4: Nils Hedegaard
Hul 10: Ulla Severinsen
Hul 14: Kasper Kristensen
Vinderne af B-rækken
- Victor Rosen og Kalle Lehmann Christensen med 89 point
- Brian Lassen og Kim Andresen med 86 point
- Bo Johansen og Finn Madsen med 84 point
- Gustav Øglend og Ole M. Jensen med 78 point
Delt 5. plads
- Renè Gravgaard og Teddy Pedersen med 77 point
- Finn Østergaard og Karsten Kastrup med 77 point
Vinderne af A-rækken
- Bent H. Nielsen og Jon Magnussen med 88 point
Delt 2. plads
- Simon Hvarre og Rasmus Christensen med 87 point
- Jakob Schlie og Kaj Schlie
Delt 4. plads
- Flemming Christensen og Kasper Christensen med 38 point
- Brian Brasholt og Kasper V. Hansen med 86 point
Der var ligeledes gaver til Hans Olsen og Denis Kastrup, da de i tidernes morgen var med til at ansætte Carlo som Pro i Hirtshals Golfklub. Samt til Vibeke Vang og Line Martensen, som uofficielle vinder af længste drive på hul 17.
Efter præmieoverrækkelsen blev der som altid råbt et trefoldigt leve for Hirtshals Golfklub efter talen fra vinderne af A-rækken.
Foto: Finn Madsen.