Søndag den 21. maj kl. 15 slår Sct. Catharinæ Kirke dørene op til koncert med Mölndal Kulturskoles Symfoniorkester og Big Band. Der er fri entré og alle er velkomne.
Det er 50 unge mennesker i alder 13-19 år, som alle kommer fra området omkring Göteborg og desuden medvirker elever fra Hjørring.
Ved koncerten kan man høre et bredt varieret program, som spænder fra det klassiske, romantiske repertoire og frem til kendte musicalnumre.
Koncerten er med til at markere, at Hjørring Musiske Skole fylder 50 år, og orkestrene fra Mölndal bor på skolen på Nordbovej i hele Kristi Himmelfartsferien.
Fredag er der prøver sammen med de nordjyske elever og lørdag spiller orkestrene til Karnevallet i Aalborg. På vejen besøger de Fyrtårnet i Rubjerg.
Der er fri entré til koncerten søndag kl. 15 i Sct. Catharinæ Kirke og alle er velkomne.