Niels Jepsen: Vi kan glemme alt om godt kystfiskeri med nuværende bestand af skarver

De danske kystfiskere har i en efterhånden lang årrække meldt om store tilbagegange i bestandene af fisk ved kysterne.

Det har de gjort både i Østersøen, Kattegat og langs store dele af den jyske vestkyst.

Men hvad skyldes det, at fiskene er forsvundet fra de danske kyster?

DTU-forsker Niels Jepsen har i årtier forsket i skarvens indvirkning på fiskebestandene i Danmark, og han er ikke i tvivl om, at den bestand af skarver, vi har i Danmark, er en meget væsentlig del af forklaringen.

Faktisk går han så vidt at konkludere, at vi kan glemme alt om at få kystfiskene tilbage, hvis ikke der bliver gjort noget alvorligt ved skarvbestanden.

– Hvis vi nogensinde vil have fisk igen ved kysterne, i søerne og i åerne, så vil man skulle regulere bestanden af skarv ned til langt under den nuværende bestand, og det nytter ikke noget kun at gøre det i Danmark – det vil skulle gøres i hele EU, siger Niels Jepsen.

– Der er ingen tvivl om, at miljøforholdene i vores kystnære vande ikke er, som de bør være, og at udledninger af næringsstoffer er et stort problem. Men når der også er en stor bestand af rovdyr, der spiser fiskene, vil selv store forbedringer af miljøet ikke slå igennem hos fiskene, simpelthen fordi alt for mange af dem bliver spist, inden de bliver voksne, siger han.

Undersøgelser i Lillebælt

Niels Jepsen og DTU Aqua er i gang med et forskningsprojekt i Lillebælt, hvor man har mærket et større antal torsk og skrubber for at se, hvor mange af mærkerne man efterfølgende vil finde i den nærliggende skarvkoloni.

– Vi er ikke klar til at sætte tal på endnu, men vi kan sige så meget, at en meget stor del af mærkerne fra både torskene og skrubberne bliver fundet i skarvkolonien, siger Niels Jepsen.
For år tilbage lavede DTU Aqua en lignende undersøgelse i Ringkøbing Fjord, hvor man mærkede et større antal ål og skrubber. Her viste det sig, at skarven spiste mellem 40 og 45 procent af de mærkede ål og 100 procent af de mærkede skrubber.

Ynglepar i Danmark

Antallet af skarver i Danmark blev i 2022 opgjort til cirka 30.000 ynglepar.

Bestanden har tidligere været helt oppe på 40.000 par.

– Men faldet i antal ynglepar har reelt ikke stor betydning, for der kommer også fugle udefra om vinteren, og så længe skarverne er begrænset af fødetilgængelighed, kan fiskene ikke overleve og vokse sig store, fordi prædationen er så stor. Det handler ikke om, hvor mange skarver der er, men om hvor stort prædationspresset er på de efterhånden meget små fiskebestande, siger Niels Jepsen.

Tager hårdere fat

DTU-forskeren konstaterer også, at efterhånden som skarvens fødegrundlag ved kysterne og i fjordene er blevet mindre, har den udvidet sine jagtområder, ligesom den går langt mere konsekvent til værks.

– I begyndelsen havde vi ikke problemer med skarven i åerne, og vi havde faktisk heller ikke problemer med, at den spiste smolten på kysterne, for der var torsk og andre arter over det hele, men nu hvor der stort set ingenting er tilbage, ved skarven godt, at når der kommer lidt smolt, så er det med at slå til, siger Niels Jepsen.

En skarv kan dykke ned på 80 meters dybde, og den spiser alt fra fisk, der vejer nogle få gram, til flere kilo store fisk.

– Den kan nå alle fisk i de danske farvande, og den er ekstremt tilpasset. Man har inden for forskningen et begreb, man kalder ’predator pit’. Det er, når man kommer i en situation, hvor man i et økosystem har så få byttedyr og så enorm en mængde af rovdyr, at bestanden af byttedyr aldrig kommer op igen, fordi de hele tiden bliver spist af rovdyrene, inden de når at vokse sig store. Det er måske det, vi oplever med skarven og fiskene i Danmark, fastslår Niels Jepsen.

Med den skarvprædation, vi har i dag, er det svært at forestille sig, at vi igen får fiskeri ved kysterne, ikke engang et ordentligt sportsfiskeri, slutter Niels Jepsen.

Kilde: Fiskeri Tidende.