Danmarks første og ældste frie værkstedskæde, Din Bilpartner, med over 35 års erfaring i at servicere og reparere danskernes biler, lancerer nu et nyt koncept, som også kører ud fra Hundelev.
Det er et koncept, som i høj grad tilgodeser de danske bilejeres behov for bekvemmelighed, behagelighed og komfort – eller convenience, som Din Bilpartner kalder det i Danmark.
Konceptet er ligeledes på engelsk døbt ”On The Spot”, og på godt dansk er det et mobilt værksted, hvor mekanikeren på stedet udfører en række services lige dér, der hvor kundens bil er.
Din Bilpartner Autoteknik Hundelev er med en af de første On The Spot-biler i landet netop trillet ud fra Hundelev, hvor indehaver af værkstedet, Esben Winther, har fået gjort det lokale mobile værksted klar til vejene, så han kan gøre hverdagen nemmere for bilejerne i området.
– Vi kører faktisk allerede ud i dag og hjælper vores kunder med mindre opgaver. Med vores nye mobile værksted får vi nu mulighed for at hjælpe vores kunder i et meget bredere omfang.
I en travl hverdag kan det måske være svært at nå forbi mekanikeren og aflevere bilen inden, at man skal videre på arbejde eller aflevere børn.
Det problem løser On The Spot langt hen ad vejen, da mekanikeren kommer ud til kunden, hvad end det er på hjemmeadressen eller arbejdspladsen. Konceptet tilbyder en række forskellige services, som netop kan klares on the spot.
– Vi tror på, at mange fortsat og i mange år endnu vil sætte pris på at komme hen på et fysisk værksted med deres bil. Men vi ser også en tendens til, at flere og flere er interesserede i at få lavet alt det, der kan laves, dér, hvor bilen er for eksempel hjemme i indkørslen, på parkeringspladsen på arbejdet eller lignende. Det kan vi tilbyde nu med det her nye koncept, fortæller Din Bilpartners kædechef, Jakob Knudsen.
Kombinationen af mobil service og fysisk værksted Hos Din Bilpartner Autoteknik Hundelev tror man på kombinationen af rullende autoservice og et fysisk værksted, så mekanikerne kan klare alle typer af reparationer.
De siger altså ikke farvel til det fysiske værksted. Tværtimod giver det nye koncept grobund for at trække nye kunder ind på værkstedet.
– Vi glæder os til at rulle det nye koncept ud, og gøre det endnu mere bekvemmeligt, for vores kunder. Vores overordnede mål er hele tiden at hjælpe kunderne hurtigt videre, siger Esben Winther, Din Bilpartner Autoteknik Hundelev, som kan kontaktes på telefon 96130140 eller mail info@at-h.dk