Årets Bøgstedløb nærmer sig med hurtige skridt og afvikles traditionen tro den sidste lørdag i maj – i år den 27. maj.
I år er der to ændringer. Cykling er ikke længere på programmet, men til gengæld er der nu to walk and talk ruter på henholdsvis 5,7 og 10,5 kilometer ind i skoven og omkring den velbevarede Bøgsted Hovedgaard, der kan føres helt tilbage til 1300-tallet.
Både løbe- og gåruterne fører dig dybt ind i den 250 hektar store skov og rundt ved flere skovsøer, hvor naturen fuldstændig omfavner dig særligt på denne årstid, hvor det hele står lysegrønt.
Ruterne er meget kuperede, så du vil få god mulighed for at blive udfordret uanset om du vælger 3 – 5,7 – 10,5 – 21 eller 42 kilometer.
Arrangør af løbet er Astrup-Sønderskov Friskole og overskuddet går til skolen, der er nærmeste nabo til skoven.
– Vi håber selvfølgelig på stor deltagelse, hvor fokus ikke er først i mål men at komme ud at nyde den smukke natur i Bøgsted Skov og samtidig få motion.
Du kan tilmelde dig på sportstiming.dk eller ved skolen på løbsdagen.
Bøgsted Skov og hovedgården drives som aktivt skovbrug, og skoven er åben for publikum med flotte scenerier på en vandretur, og skoven er ideel til en udflugt med madkurv – og en løbetur.
Løbet er absolut anbefalelsesværdigt, jeg skal derud.
https://www.sportstiming.dk/event/12336