Menuen i gården ved Café Peder Most i Tversted var pinselørdag lækkert svedigt jump blues med et twist af rock ’n’ roll præsenteret, serveret og leveret af Jump And The Blue Note med skagboen Carl Nielsen som frontfigur på retro-mikrofon, guitar, mundharpe og sang.
Bandet har rødder på toppen af Danmark, hvor Carl Nielsen var med fra begyndelsen af Mads Toghøjs karriere, hvor det handlede meget om Elvis, Buddy Holly og den rene, go’e gamle rock’n’roll. Senere fortsatte det i eget orkester ”Walking the Dog”.
Der er som antydet fortsat et stænk både rock og rul i den solide blues-cocktail fra skagboen og de tre andre Jump And The Blue Note, som blandt andet har spillet på Skagen Festival. Det er virkelig dygtige musikere, som skabte en herlig eftermiddag på ”Mosten” i Tversted i denne opstilling:
Carl Nielsen “Jump”: Mundharpe/Guitar/Vokal
Martin Gunge “Mad Man”: Kontrabas/Elbas/Vokal
Thomas Nielsen “Hacksaw”: Trommer/Vokal
Kurt Jørgensen “The Fingers”: Guitar
Sådan en ordentlig omgang Jump blues ser vi gerne igen hos Cafe Peder Most i Tversted, hvor der var god stemning, lækker blues, dejlig mad og kolde øl på hanerne. Bandet har i øvrigt stadige ledige datoer i kalenderen og kan kontaktes på mail.
Nnøøøjjjjjee….hvor var det kanon godt……virkeligt proff……yderst sjælden m an høre så godt et band….totalt fed lyd…..dem VIL jeg sgu hører igen…..👍👍👍