Vendsyssel Historiske Museums folk er i fuld gang med at lave den nye informationsudstilling til Bunkermuseet i Hirtshals.
Mens museets frivillige knokler med at gøre udstillingsrummene klar i bunkeren, er museets medarbejdere beskæftiget med den grafiske opsætning af de tekster og illustrationer, som er blevet udarbejdet hen over foråret.
Produktet bliver en nutidig og informativ plancheudstilling, der fortæller om bunkerne i Hirtshals, Atlantvolden og tiden under og efter besættelsen.
Du kan godt begynde at glæde dig – nu er der under en måned til, at udstillingen åbner den 25. juni.