Politiet modtog kort efter midnat søndag en anmeldelse fra en borger, der var meget generet af en knallert, der ofte kørte hasarderet ad Nørregade i Sindal.
En patrulje runderede derefter i byen og stødte på denne knallert, der kørte ad Vestergade i meget høj fart. Der var tale om en lille knallert, der kun må køre 30 km7t, men betjentene vurdere, at knallerten kørte over 60 km/t.
Knallertføreren slap efterfølgende væk fra politiet, men det lykkedes betjentene at finde frem til føreren, der senere blev sigtet for at have tunet sin knallert. Derfor blev knallerten konfiskeret.
Kilde: Nordjyllands Politi.