Mens et større entreprenørarbejde som bekendt er i gang med nedrivning af fisketrappen og etablering af et naturskønt område ved Bindslev Gl. Elværk, har Tannisbugt Natur- & Vandplejeforening ikke langt derfra gang i et mindre, men ikke af den grund mindre prisværdigt projekt ved Lergraven.
Her er foreningen nemlig i færd med at etablere en handicapvenlig adgang til søen, som er et virkelig fint rekreativt område, der ofte benyttes af til undervisning i faget natur og teknologi af klasser fra Bindslev Skole. Der etableres kort fortalt en trælåge samt en såkaldt trampesti og et læskur ved Lergraven.
Projektet er muliggjort via en bevilling af Udlodningsmidler fra Frilufts Rådet.