Det er ikke kun livet i havet, der dokumenteres og udstilles på Nordsøen Oceanarium. Lige udenfor den store attraktion løber nemlig Emmersbækken.

I sidste uge var 3. A fra Bagterpskolen og deres lærer Mikael Kragh Leer da også med til at fiske dyr til Oceanariets nye akvarium med fokus på lige præcis Emmersbækken. Klassen deltog på tredje år i Skoletjenestens flerårige projekt, hvor der tages udgangspunkt i vandets kredsløb.

Ude ved Sælariet løber som nævnt Emmersbækken. Her fangede eleverne dyr og planter til akvariet. Desuden fulgte klassen bækken opstrøms til Folkeparken.
Kilde: Hjørring Kommune.


