Onsdag og torsdag i denne uge har der som tidligere kortfattet omtalt været masse af glade og jublende børn i Hirtshals Idrætscenter. Den har nemlig stået på indvielse af de nye, ting der er blevet lavet i og udenfor ved Halvejen.
Der er kommet:
- Legeplads med Pannabane og Teq-ball bord.
- Multiball skærm i Idrætshallen. En kæmpe interaktiv skærm der måler ca. 4.5 x 3 meter hvor børn og voksne kan spille spil ved at kaste eller skyde bolde på skærmen.
- Det er kommet motorik gynger op i Spejlsalen til de mindste. Gyngerne kan hurtigt sættes op og fjernes igen så rummet kan bruges til alt muligt.
- Der er også kommet et opdelingsnet op i Multihallen hvor der er bordtennis. Så hallen hurtigt kan deles op i 2 og bruges til mere end bordtennis og rummet vil føles mindre når nettet er trykket for.
- I idrætshallen er de gamle grønne fiskenet i enderne skiftet til nye lidt mere tidssvarende net.
- De gamle opdelingsnet der bruges til at dele hallen op i mindre sektioner er også skiftet og skinnesystemet disse kører i er blevet repareret lidt.
- Borde og bænke sæt udendørs er sponsoreret af Lions i Hirtshals.
- Og i slutningen af 2022 opsattes en stor klatre/motorik væg i vores foyer.
– Alle disse ting er faktisk noget, vi ikke selv har haft penge til i vores budget, men vi har været så heldige at få super flot opbakning og støtte til denne udvikling. Vi har fået støtte fra følgende, fortæller Lars Kruse Jensen og opremser nedenstående
- Initiativ Fonden.
- HSF – Fonden.
- Nordea Fonden.
- Hjørring Kommunes pulje til mere aktivitet i hallerne
- Hjørring kommunes medfinansierings pulje.
- Og sidst men ikke mindst de trofaste sponsorer, der i mange år har haft skifte i Idrætshallen.
– Indvielsen er gået over stok og sten. Onsdag havde vi besøg af en stor gruppe af de private dagplejere i Hirtshals og omegn. En gruppe fra Børnehuset Hirtshals. Den børnehave, der ligger tæt på Spar og Margrethe Parken. Og over middag kom SFO’en fra Hirtshals Skole forbi til lege og hygge, uddyber Lars Kruse Jensen, som er souschef i Hirtshals Idrætscenter.
– Torsdag havde vi besøg af Børnehuset Emmersbæk. Den børnehave, der ligger, hvor den gamle ulvkærskole lå. Børnehaven Krabbely i Vestergade. Og igen over middag havde vi besøg af de lidt større børn. Denne gang fra eftermiddagsklubben på Hirtshalsskole. Alle der var forbi, fik dejlig kage og saft til at køle af på, inden turen gik hjem til deres respektive vante omgivelser, uddyber souschefen fra Hirtshals Idrætscenter.
– Det har været nogle virkelig skønne børn og voksne, der har været på besøg her. Nogle af dem har aldrig været her før, og nogle har selvfølgelig, men vi håber da også, at indvielsen har været en lille øjenåbner for nogle af dem, for hvilke fantastiske rammer vi har her for alle aldre. Flere af dagplejerne har allerede givet udtryk for, at de godt kunne tænke sig at begynde at benytte hallen, og det vil være noget nyt. De har brugt hallen tidligere, hvor de var kommunale dagplejere, var der nogle, der fortalte. Det kunne være så fedt at få besøg af de helt små børn i ny og næ sammen med deres dagplejere. Alle var imponerede over den store interaktive væg med alle spillene i og kunne se, hvordan den var med til at træne børnene motorik og fin motorik i boldspillet, forklarer Lars Kruse Jensen.
– Ja, det var et par dejlige dage, og vi glæder os over den opbakning, vi har fået fra dem, der støtter vores udvikling. Uden dem kunne disse investeringer ikke komme i hus, og nu ser vi ind i en fremtid, hvor der forhåbentlig kommer flere børn i alle aldre her forbi, og på den helt lange bane kommer det måske til at smitte af på foreningerne. Det må vi se, der er jo ingen af os, der kan spå fremtiden, men vi prøver at agere, så vi i hvert fald udvikler Hirtshals Idrætscenter, slutter Lars Kruse Jensen.
Er man interesseret i at se lidt mere af og om Hirtshals Idrætscenter, kan man klikke ind på www.hiric.dk eller følge dem på facebook og instagram, hvor de er rimelig aktive med at fortælle om stort og små.
Foto: Hirtshals Idrætscenter.