Lørdag fangede redningsmand Henrik Ledet hos Hirtshals Redningsstation dette smukke sceneri filmet med mobiltelefon fra redningsfartøjet FRB14.
Måske er der ikke ligefrem basis for de helt vilde hvalsafarier ud for for havnebyen, men mindre kan altså også gøre det her i det nordvestlige Vendsyssel. Faktisk tilbydes der allerede delfinsafari på Limfjorden.
Forskere har ganske vist ofte påpeget, at blandt andet marsvinene og delfinerne i de danske farvande bliver forstyrret af støj, men denne lille hval ser nu altså ikke ud til at blive skræmt væk af redningsbåden.
Klippet fortjener under alle omstændigheder at stå uden yderligere kommentarer til at forstyrre indtrykket af det smukke havpattedyr i havoverfladen.
Det er øresvin – måske bedre kendt som Flipper-delfin.