Heldigvis er det udtrykkeligt ikke på toppen af noget bål, men ved bordene, at heksen i samarbede med Per Kro har fundet nogle ledige pladser til spisning på Hirtshals Kro og Restaurant.
Vi elsker nemlig vort land, men ved midsommer mest og altså allerhelst siddende på den solbeskinnede terrasse udenfor Hirtshals Kro med servering af Hanne og Per Kro samt Yvonne og den skønneste udsigt over havnen og Skagerrak.
Der bliver ganske vist ikke annonceret med båltale til Sankt Hans. Til gengæld er der lovet god mad med tre retters menu og noget endnu ikke nærmere specificeret underholdning, men den plejer i lighed med maden at være rigtig god. Ligesom prognosen altså jævnfør ovenstående nu lover solskin på terrassen.
Den lækre tre retters menu koster 299 kr. og består i år blandt andet af hvid fisk teriyaki og oksefilet med kartoffelgratin, sauce bordelaise og salat samt til dessert Creme Brulée. Bordbestilling er nødvendig på telefon 9894 2077 eller mail 123@has.dk.
Link til realteret artikel
Slåbrock Band featuring Chris Borup trak masser af folk til Hirtshals Kro