Senfølger-netværk skal gøre tidligere kræftramte klogere på deres senfølger. I mandags mødtes en flok anført af Anette Dam Hansen, der selv har senfølger efter en kræftdiagnose.
De mødtes for at tale om Stafet for livet, hvor de for første gang stiller med deres eget hold. De er selvfølgelig også fightere, men på holdet kan de også have et sammenhold med ægtefæller, familie og netværk.
Senfølgerholdet vil lave deres base ved fighterteltet. Netop i år har Danmarks stafetter endnu mere fokus på at bryde tabuet, og italesætte senskader
Symptomer som ekstrem træthed, søvnbesvær og smerter i knoglerne skyldtes ofte senfølger efter kræftforløb. Stråleskader, stomi, nedsat sexlyst, svamp, psykiske udfordringer, muskelsvækkelse, tandproblemer, hovedpine, kvalme, mindre selvværd osv osv
– Jeg blev bare så overrasket over, hvilke senfølger der faktisk findes. Jeg har selv mange af dem, men der er bare aldrig blevet sat ord på, at det er senfølger. Så det gik op for mig, at meget af dét, jeg egentlig har døjet med, er senfølger efter kræft, udtaler en tidligere kræftpatient. Ofte mødes man med den der, nu er du jo rask , og alt er godt igen, men sådan er virkeligheden ikke for alle.
Som fighter dannes nogle netværk, hvor venskaber måske kan udvikle sig på sigt. På et tidspunkt bliver familien nemlig fyldt op af at høre på en, så det med at udveksle erfaringer med andre, er meget vigtigt for fighterne og Senfølgerholdet.
Ifølge Holdkaptajn Anette er målet med holdet, at skabe et rum, hvor folk kan tale med andre, som de kan spejle sig i, og føle de går derfra med brugbar viden om senfølger.
– Jeg tror, det har noget at gøre med, at kræftramte i statistikken, er kommet over på den anden side, og nu er raske. Dem er der heldigvis flere og flere af, men der er også mange, der kommer ud med følger, som måske bliver undervurderet lidt en gang imellem, udtaler Mette Brath fra styregrupppen.
– Der kan godt stå en fagperson og fortælle om senfølger, men man skal ikke tage fejl af, hvad folk kan give hinanden, siger Mette Brath.
I år vi der være flere oplæg i Figtherteltet om senskadefølger , og vi håber på god dialog mellem de ramte , og sandelig også til deres pårørende, fortæller Mette fra Styregruppen.
Holdet hedder Senfølgerforeningen, et godt liv efter kræft.
Tilmelding på www.stafetforlivet.dk under Hjørring.
Indtil nu er der 15 hold tilmeldt til det smukke arrangement for alle på Dyrkuepladsen d. 26.-27. august. Der vil være musik og underholdning det meste af døgnet.
Arrangementet er for hele familien.
Holdansvarlig er Mette Brath.