PureGym Hjørring, det tidligere Fitness Word motionscenter på adressen Frederikshavnsvej 79 i Hjørring, har nu fået ny face, der understreger centrets nye ejerforhold.
Bygningen rummede tidligere Vendsyssel Tidende, som i 1986 flyttede avisen fra Østergade til det nybyggede bladhus på Frederikshavnsvej. Efter fusionen med Aalborg Stiftstidende blev det NORDJYSKE Mediers hus, og nu er resterne af mediets storhedstid at finde på Sct. Olai Plads
Den karakteristiske hvide bygning på Frederikshavnsvej rummede senere Danmarks største fitnesskæde Fitness World, som for nogle år siden blev solgt til britiske PureGym.
Storbritanniens største fitnesskæde overtog Fitness Worlds flere end 230 træningscentre og 600.000 medlemmer. Nu er ejerne i fuld gang med at markedsføre og synliggøre det nye navn PureGym, som i dag er Danmarks største fitness-fællesskab med over 165 centre.
PureGym Hjørring fortæller om centret:
Vi går meget op i, at der skal være plads til alle, uanset ambitions- og erfaringsniveau. Vi mener, at træning skal være sjovt og motiverende, og vi arbejder hårdt for at skabe et miljø, hvor alle kan føle sig velkomne og inspirerede.
Vores faciliteter inkluderer et stort udvalg af træningsudstyr, såsom cardiomaskiner, styrketræningsudstyr og funktionelle træningsområder. Vi har et bredt udvalg af hold, der passer til alle niveauer og interesser og vores dygtige og erfarne personlige trænere står klar til at hjælpe dig med at få mest muligt ud af din træning.