Fredag gjorde 12 damer fra Salling Mors på Puch Maxi holdt ved SPAR Hjørring købmanden på Nordens Allé for at proviantere og låne butikkens toilet af købmand Dennis Bak, som også fik lidt ekstra handel.
Puch Maxi Girls Salling er klubbens navn. De er 45 i alt, og 12 er i denne weekend på tur til Skagen med 30 kilometer i timen. De runder også Tversted og satsede ved middagstide på at nå frem før det, de har hørt omtalt som en masse norske cyklister i høj stemning, sætter deres præg på stier og veje.
Hjemme i Salling slapper mændende af i denne weekend og måske kører de også en tur, for naturligvis har mændene deres egen Puch Maxi klub. Damerne er hjemme igen søndag. God weekend!