Selve kysten, klimaet og den kystnedbrydning, som for tiden er det store samtaleemne, er aldrig blevet beskrevet i det historiske lys, som Simon Jacobsens bog kaster over det vigtige emne.
Selv om der er fokus på kysten fra Blokhus til Lønstrup er der beskrivelser af Jyllands vestkyst fra Tønder til Skagen. Bogen er fyldt med fakta, så man kan danne sin egen mening om dette vigtige emne. Den er rigt illustreret med ca. 300 flotte billeder.
Bogen Vestkysten, klima og kystnedbrydning er det man kalder en ”coffee table book” på næsten 300 sider, derhandler om det store menneskelige og naturmæssige drama, der udfolder sig langs den jyske vestkyst.
Der er registreret stormfloder 300 år før Kristi fødsel. Én af dem er Cimberfloden ca. 120 år før vor tidsregning. Fra år 1000 kommer de første beretninger om stormflodernes hærgen på vestkysten, og i bogen er der beskrivelser fra hvert århundrede op til nu.
Det sidste kapitel er forudsigelser om fremtiden med bidrag fra Stig Schack Pedersen, seniorgeolog, dr.scient., emeritus ved GEUS, Martin Olesen, Climate Scientist, PhD, klimaforsker ved DMI og Merete Løvschall, kystdirektør ved Kystdirektoratet.
Der findes også en tysk introduktion til bogen og en smagsprøve på bogen, de første 20 sider, kan ses og læses på www.simon-jacobsen.dk/kystbogen/
Sommerliv ved Vestkysten
I 2019 var Simon Jacobsen også forfatter af Aalborgbogen – Aalborgensiske landliggere fra Blokhus til Løkken 1900-45. Det er en bog der beskriver opdagelsen af sommerstederne. De første badegæster, landliggerne, aalborgensere der drog mod Vestkysten og byggede de første sommervillaer og sommerhuse, ved blandt andet Blokhus.
Bogen omhandler perioden år 1900 til først i 1940’erne, hvor flere fik mere fritid og ferie. Da tyskerne besatte Danmark, gik det hårdt ud over Vestkysten, og sommerlivet gik i stå.
Flere bøger og artikler
Forfatteren har skrevet en række bøger og artikler, som kan ses på www.vestkystenshistorie.dk, her kan man også læse om den 8000 år gamle moseeg, der blev gravet fri af klinten ved Løkken for et år siden.