Denne lørdag trak mange danskere udendørs for at samle skrald, da Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling løb af stablen. Årets indsamling satte blandt andet fokus på de mundbind, der bliver smidt i naturen og i det offentlige rum.
I Hirtshals var der desværre ikke mange fremmødte, men de var til gengæld særdeles engagerede, hvilket kom til udtryk ved mængden af indsamlet affald. Det blev nemlig til ikke mindre end 98 kilo regulært skrald, hvoraf hele 76 kilo var det problematiske plastik.