Som det ser ud lige nu, bliver det for dyrt at opføre en stor energiø i Nordsøen.
Derfor har regeringen besluttet at udskyde projektet. Det oplyser Klima-, energi- og forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.
Energistyrelsen skønner, at de statslige omkostninger til det nuværende projekt samlet set er over 50 mia. kr.
Projektet er således langt fra at være rentabelt, hvilket er en klar betingelse for projektet i de politiske aftaler.
– Når vi planlægger projekter i den størrelsesorden, skal vi selvfølgelig også sikre, at vi vælger de mest ansvarlige løsninger. Det tager vi os nu lidt længere tid til, så vi kan træffe en beslutning senere på året, siger klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard.
Ministeren understreger, at det fortsat er regeringens ambition at opføre en energiø i Nordsøen.
Kolde: Fiskeri Tidende.