Lørdag den 1. juli kl. 13.00 afholder igen den populære Lions Fiskeauktion for turister og de lokale, der gerne vil gøre et godt køb af alle de forskellige fisk, som kommer under hammeren i Auktionshallen på Norgeskajen.
Allerede kl. 11.00 er det muligt at bese alle de forskellige friske fisk, som Lions Club har fået sponseret af havnebyens fiskeeksportører helt gratis. De indkomne penge fra auktionen går ubeskåret til Lions humanitære arbejde.
Den næste aktivitet, som Lions deltager i lokalt, er Hirtshals Fiskefestival, der afholdes i dagene 3. til 5. august i Hirtshals.
Hirtshals Fiskefestival er tre festlige dage med fisk i fokus. Her er Lions Hirtshals involveret som hjælpere, hvor frivillige medlemmer blandt andet står for billetsalget til de mange besøgende.
Der er masser af smagsprøver, børneaktiviteter og mulighed for at lære nyt om fisk og fiskeri. Husk at spise masser af frisk fisk – det er både sundt, godt og nemt!
Fakta om Lions Hirtshals
Lions Club Hirtshals modtager gerne ansøgninger om hjælp til alle mulige formål, dog skal foreningen eller personerne, her skal hjælpen der modtages, gerne gå til et humanitært formål.
For at søge om støtte fraLions Club Hirtshals, skal man indsende en skriftlig ansøgning til bestyrelsen, hvilket kan gøres på denne email: medlem.2565@lions.dk Ansøgninger behandles af Lions bestyrelse en gang om måneden.
Lions modtager også gerne forslag til donation fra personer, der på andres vegne mener der et behov for hjælp til en forening eller andet. Ønsket om støtte skal bare dække et for lokalsamfundet, medborgerligt, kulturelt eller socialt formål.
Det er vigtigt at understrege, at alle Lions-medlemmer arbejder ulønnet, og alt overskud af arrangementer og salg, går til humanitært arbejde, fortrinsvis i vort lokalområde.
Selv om Lions Hirtshals er meget fokuseret på at støtte i lokalområdet, er Lions Danmark og Lions Clubs International meget aktive, og har lige nu fokus på at hjælpe med nødhjælp i Ukraine, hvor deres klubber indtil dags dato har indbetalt næsten 2 millioner kroner til Ukrainekontoen.