19-årige Joy Ogochuckwu er faldet til i Fortuna, og nu er det afgjort at den nigerianske angriber bliver her minimum et par år mere.
Joy har været lejet fra B.93, der hentede nigerianeren til Danmark, og nu sammen med Fortuna sørger for, at hendes talent udvikles yderligere.
– Joy fandt vi, da hun var 16 år og var et stortalent. Da hun blev 18 år, kom hun til B.93, og der kunne vi se, at for hjælpe hende til at blive en endnu bedre spiller, var det vigtigt, at hun blev matchet på højeste niveau. Derfor lavede vi en aftale med Fortuna om at de skulle give det sidste skub for at blive klar til udlandet, siger B.93-direktøren Lauritz Smed.
Efter at have set Joy an i Fortuna blev hun i stigende omfang benyttet på ligaholdet, hvor hun, når hun var bedste præsterede på højt niveau, og bevægede sig fra en bænkplads ind i strart-11’eren.
-Opholdet i Fortuna har været en kæmpe succes, og Joy har været virkelig glad for det.
Vi stod med konkrete bud med pæne beløb fra udlandet, men blev så, enige med Jette Andersen, forretningsansvarlig i Fortuna a/s om en rimelig transferpris, hvor vi i fællesskab vil hjælpe Joy det sidste stykke vej, inden hun inden for de næste år tager det store spring.
Med sine kun 19 år har Joy behov for de gode og trygge rammer, som hun har i Fortuna.
Lauritz Smed er yderst taknemmelig for, at det sammen med Fortuna er lykkedes, at bringe Joy et stort skridt længere frem i karrieren.
Såvel hos B93 som i Fortuna er forventningerne store i forhold til de næste sæsoner.