I årgang 2008 har BTI og SHI haft samarbejde de seneste to en halv sæsoner. Det har givet genlyd i U15 årgangen.
Holdet har i forårssæsonen spillet i liga 2 a rækken med mange spændende modstandere med ture blandt andet til Randers Freja, Ikast og FC Salling.
Der skulle spilles 14 kampe før puljevinderen kunne findes og over en lang sæson kunne drengene fra BTI & SHI lade sig hylde som puljevindere med 32 point og en flot målscore på 46:24.
Som puljevinder skulle holdet møde puljevindere fra Sydjylland/Fyn på neutral bane i Kjellerup ved Viborg. Der var arrangeret bus hvor forældre og bedsteforældre også kunne komme med som supportere. Det blev en fantastisk fodboldoplevelse for drengene, trænerne samt supporterne.
– Modstanderne fra FC Sønderborg startede bedst og kommer foran 1-0 og senere 2-0. Det blev starten for et forrygende comeback af BTI/SHI drengene. De får reduceret til 2-1 ved Mikkel inden halvleg. I starten af 2. halvleg ligger drengene pres på Sønderborg holdet og får udlignet, igen var Mikkel på pletten efter flot indlæg af Bastian, fortæller Kenneth Mejlvang.
– Herefter bølger kampen frem og tilbage, hvor hjælp fra stolpe og overligger samt et par super redninger af Malthe i målet gør at kampen skal afgøres i en straffe sparks konkurrence. Her har BTI/SHI holdet de bedste spark og i 8. spark redder Malthe Sønderborgs spark. Dermed kan jublen bryde løs hos drengene og kan iføre sig DBUs mesterskabs trøjer og løfte pokalen, tilføjer Kenneth Mejlvang.
Det blev derfor til en fest i bussen på vej hjem med høj musik og MC D besøg inden bussen efter en lang hvor alle var igennem hele følelsesregistreret inden bussen trillede ind ved Højne hallen kl. 01.00 med flag og klapsalver fra de øvrige forældre.
Holdet holder nu pause, inden Dana Cup venter i uge 30, og efterfølgende venter en spændende sæson i U16liga1.
Dermed afslutning på en helt igennem fantastisk sæson for BTI/SHI drengene, hvor et fantastisk sammenhold og fællesskab, som rækker langt ud over de mange timer på træningsbanerne.