På onsdag den 5. juli kl. 18.00 starter Fun-Park på Minkvej i Hirtshals op med årets første vildtaften. Her serverer Allan Kristensen en anretning bestående af grillet krondyr og dådyr med flødekartofler og salat.
Hver onsdag aften i hele juli måned vil der være mulighed for at smage den lækre menu i Fun Park. Hvis man har lyst til at deltage, skal tilmelding ske senest mandagen forinden på tlf. nr. 25128929. I øvrigt fortæller Allan Kristensen, at sæsonen i Fun-Park i år har været helt fantastisk, og man har slået alle hidtidige besøgsrekorder.
– Vi afholder også rigtig mange arrangementer for folk, der ønsker at fejre fødselsdage, konfirmationer, bryllup, barnedåb m.v., fortsætter Allan. I lørdags holdt vi eksempelvis diamantbryllup og 2 x 80 års fødselsdag for Birgit og Calle fra Hirtshals.
Et af parkens helt store trækplastre i øjeblikke er de mange sjove og kælne små gedekid. Kiddene har tilsyneladende fundet en lille åbning i hegnet, som de flittigt benytter. Herefter er det en populær sport for børnene i parken at indfange de hurtige kid og sætte dem tilbage indenfor hegnet.
Link til relateret artikel