Lilje Lejr har tidligere flere gange været etableret i Nordjylland. Faktisk er det i år 30. gang. Nu har de nemlig igen modtaget omkring 30 polske børnehjemsbørn. Børnene vil være i lokalsamfundet i ugerne 27 og 28.
– Igen i år afholdes Lilje Lejr på Tornby-Vidstrup Skole. Vi glæder os til at holde sommerlejr i Tornby, og håber igen på godt samarbejde med borgerne, lyder det fra lejrleder Lene Krüger Schade.
For at kunne etablere en sådan sommerlejr er der brug for naturalier og likviditet, idet finansieringen af sommerlejren udelukkende sker ved hjælp af frivillige bidrag. Hjælp derfor arrangørerne med at hjælpe disse udsatte børn. Projektet afvikles udelukkende med frivillige og ulønnede hjælpere fra lokalområdet.
Det er som nævnt 30. gang, at Lilje Lejr afvikles, da de som allerede nævnt ikke har afholdt lejr i 2020 og 2021 på grund af Covid 19. Det lå de frivillige hjælpere meget på sinde at kunne afvikle lejren igen i 2023. Frivillige bruger ferie og fridage på at give børnene et pusterum fra en ellers grå og til tider trist hverdag.
Projektet startede under Beredskabsforbundet, der fik en henvendelse fra Katowice i 1992 om mulighed for at arrangere sommerlejre for børn fra Østeuropa. Et samarbejde, der har givet i omegnen af 5.000 børn fra børnehjem mulighed for en fantastisk oplevelse og et afbræk i en til tider trist hverdag.
På to uger oplever børnene Danmark sammen med frivillige hjælpere, som gør ALT for at give dem en sommerferie, som de aldrig glemmer. Det vigtigste er, at børnene kan vende hjem til Polen med mange positive oplevelser i bagagen.
Arrangørerne sender derfor en stor tak til alle, der har bidraget
Følg dem her: Projekt Østbørn Lilje Lejr.