I løbet af det seneste år har mange nye initiativer set dagens lys hos feriecenteret Skallerup Seaside Resort. Med hjælp fra tidligere gæster kan feriecenteret nu åbne dørene til det nyrenoverede museum, hvor gæster fra nær og fjern kan blive klogere på historien bag feriecenteret, som har rødder tilbage til 2. verdenskrig.
Museet, som netop har gennemgået en renovering med fokus på at genskabe de originale rammer, består af en gammel flygtningebarak fra 1946 og et af de oprindelige feriehuse, som viser, hvordan en feriebolig så ud, da feriecenteret slog dørene op for første gang i 1949.
– Det betyder meget for os, at vi kan vise gæsterne, hvad der ligger til grund for feriecenteret, som de kender og besøger i dag, og vi glæder os til at byde velkommen i den unikke tidslomme, når vi genåbner museet på fredag den 7. juli, forklarer Jørgen Høll, der er direktør ved Skallerup Seaside Resort.
Fund fra tidligere gæster
I forbindelse med renoveringen har feriecenteret efterlyst en række oprindelige feriegenstande, som nogle af de første gæster selv medbragte, når de drog på ferie. Det drejede sig hovedsagelig om de genstande gæsterne selv tog med i sommerhus, herunder blandt andet beklædningsgenstande, bolde, duge, barbermaskiner og radio.
Håndsrækningen har resulteret i, at feriecenteret nu er klar til at byde inden for i et autentisk museum, der skal få gæsterne til at drømme sig tilbage til tiden umiddelbart efter 2. verdenskrig.
Udover sit eget museum har Skallerup Seaside Resort også badeland, spafaciliteter, minigolfbaner, legeland, kreative værksteder, bowling og meget mere.
Bag om historien
Historien starter i 1938. Her får Danmark landets første ferielov, som betød, at alle lønmodtagere fik ret til to ugers ferie med løn.
I forlængelse heraf stiftede arbejderbevægelsen i oktober 1938 Dansk Folkeferie, som havde til formål at opbygge og drive feriebyer, således danskerne kunne komme på ferie væk fra byen og nyde den friske luft på landet. En lokal initiativgruppe fra Hjørring fangede idéen og udpegede området ved Skallerup Klit som den ultimative beliggenhed for en fremtidig ferieby. Planen var klar, og det samme var opbakningen fra de lokale og nationale myndigheder.
Lige indtil Danmark blev besat under 2. verdenskrig.
De næste, der fandt området ved Skallerup Klit attraktivt, var den tyske overmagt. Området skulle fungere som en udvidelse af Støttepunkt Lønstrup, som var en forsvarsstilling opbygget af beton, der blandt andet omfattede en radarstation, en radiostation og flere kampstillinger med plads til mere end 100 soldater.
Ved slutningen af 2. verdenskrig oplevede Danmark en stor tilstrømning af tyske flygtninge. Flygtningene kom primært fra Østfronten, hvor russerne gjorde sit indtog. Under fremrykningen begik de voldsomme krigsforbrydelser mod civilbefolkningen, hvilket fik 3 mio. tyskere, primært kvinder og børn, til at flygte mod vest.
Flygtningestrøm gav nyt liv til feriebyplanerne
Flugtruten mod det vestlige Tyskland blev dog hurtigt lukket af sovjetisk fremrykning, og den eneste vej for flygtningene var nu over Østersøen fra Danzig-området. Evakueringen via Danzig skete på baggrund af en befaling fra Hitler med følgende ordlyd: “Til øjeblikkelig aflastning af transportsituationen i riget befaler jeg, at de folkefæller, som forbigående føres tilbage fra østlige dele af riget, skal anbringes i Danmark, udover i riget selv.”
Danskerne afviste i første omgang forsorgsansvaret for flygtningene. Det måtte tyskerne selv klare. Tyskerne svarede igen ved at udskrive alle fornødenheder fra det danske samfund. 1.100 beslaglagte bygninger heraf 200 skoler rundt om i landet, blev omdannet til primitive nødlejre. Her blev de forhutlede og traumatiserede flygtninge indkvarteret. Ved krigens slutning var der omkring 250.000 tyske flygtninge i Danmark.
Med befrielsen 5. maj 1945 drog alle tyske myndigheder og soldater hjem – tilbage blev de tyske flygtninge. De Allierede Styrker afviste en tilbagesendelse til de frygtelige forhold, der på dette tidspunkt herskede i Tyskland. Så nu stod det danske samfund tilbage med tyske flygtninge på tålt ophold i en ukendt periode
Da dette kom den lokale initiativgruppe fra Hjørring for øre, fandt de straks de gamle feriebyplaner frem, og hytterne blev således genopført som flygtningebarakker med plads til ca. 20 flygtninge. Der blev anlagt veje og kloakering samt fælles faciliteter som centralkøkken, badstue, aflusningscentral samt en mindre sygestue. Skallerup-lejren blev taget i brug i september 1946 og endte med at rumme 2.400 flygtninge, heraf 400 børn.
I lejren var der stort set kun kvinder, børn og ældre. Kvinderne måtte stå for alt selv – køkkenarbejde, undervise i den lille skolebarak, arbejde på sygestuen og sørge for at holde børnenes tøj i orden – de fik nemlig ikke noget nyt tøj, de trævlede op og syede om.
De få mænd, der var i lejren, arbejdede i værkstederne. Særligt skomagerens evne til at flikke fodtøj sammen var af stor betydning.
I september 1947 var der 1.400 flygtninge tilbage i Skalleruplejren. 1.000 flygtninge blev overflyttet til Rylejren, mens de resterende overflyttes til Skrydstruplejren, tilbage blev et oprydningshold på 40 personer. I oktober 1947 blev Skalleruplejren nedlagt og et nyt kapitel i Skallerup Klits historie kunne begynde.
Fra flygtningebarak til feriehus
Allerede året efter de sidste flygtninge havde forladt lejren, blev Aktieselskabet Feriebyen Skallerup Klit stiftet. Et stort antal danske virksomheder og privatpersoner gik sammen og rejste en stor del af kapitalen. Det nystiftede aktieselskab overtog i efteråret 1948 en del af flygtningelejren for ca. 750.000.- kr.
De 75 flygtningebarakker blev istandsat og indrettet som ferieboliger. Den 15. maj 1949 kunne feriebyen for første gang slå dørene op til de i alt 98 ferielejligheder fordelt på 75 huse, som kunne lejes for en pris på ca. 55 kr. pr. uge.
For datidens standard var feriehusene absolut topklasse. Husene var indrettet med entre, soverum og opholdsstue. Køkkenet var med rindende koldt vand samt rigeligt med skabsplads. Skabene var forsynet med service og køkkengrej. Som en yderligere luksus var der installeret elektrisk kogeplade, og toilettet var med træk og slip.
Der blev desuden opført restaurant med plads til 200 spisende gæster og dansegulv. Der blev bygget en teaterbiograf og en original finsk badstue. Desuden var der vaskeri og butikker, hvor man kunne få alle de daglige fornødenheder. Der var købmand, bager, slagter og gartner samt en kiosk med aviser, bøger, blade og souvenirs. Som gæst havde man desuden mulighed for at leje en radio og på den måde sikre sig mange timers underholdning.
Omsætningen i butikkerne og restauranten var meget bedre end forventet, og feriebyens første sæson var en bragende succes. Det stod klart at feriebyen i Skallerup havde skabt stor interesse iblandt danskerne. I radio, ugeblade og aviser lovpriste hjemvendte gæster feriebyen i sådan en grad, at der sidst på sæsonen var modtaget 180 breve med bestillinger for den næste sæson.
Et nyt dansk ferieeventyr var født.