Det er ikke kun i forbindelse med den kystnære havvindmøllepark mellem Lønstrup og Hirtshals, at entreprenante bygherrer for tiden har problemer med deres projekter i Danmark.
Trods talrige henvendelser fra Danmarks Naturfredningsforening til HOFOR om mangelfulde miljøundersøgelser, valgte forsyningsselskabet alligevel at sende en ansøgning til vindmølleparken Aflandshage ud for Stevns på Sjælland.
Nu har Energiklagenævnet så truffet en beslutning om at ophæve Energistyrelsens tilladelse til projektet, på grund af netop mangelfulde miljøundersøgelser.
Vindmølleparken skal ligge i et område, som er meget vigtigt for bl.a. flagermus og trækfugle, og Energiklagenævnet giver DN medhold i, at man ikke har gjort forarbejdet ordentligt.
Energipolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Lasse Jesper Pedersen er ked af, at HOFOR ikke valgte at lytte til rådgivning om, at man var på afveje i forhold til de forpligtigelser der ligger i miljølovgivngen.
Trist sag
– Det er en meget trist sag. Vi ønsker selvfølgelig, at der kommer fuld fart på den grønne omstilling og udbygning af vindmøller. Men samtidig skal vi tage hånd om naturen og biodiversitetskrisen. Miljøundersøgelserne for Aflandshage er bemærkelsesværdigt mangelfulde, siger Lasse Jesper Pedersen.
Blandt andet er undersøgelserne omkring flagermus alene baseret på et litteraturstudie, og de fugleundersøgelser, man trods alt har lavet, er foretaget med udstyr, der ikke engang når ud i projektområdet. Derfor valgte Danmarks Naturfredningsforening også at kontakte HOFOR, for at indlede en dialog.
– Det var hele tiden vores håb, at det ikke ville blive nødvendigt at klage over sagen. Det lykkes desværre ikke at få HOFOR i tale, og derfor så vi i sidste ende ikke anden udvej end at klage. Det kommer nu os alle, inklusiv klimaet, til last. Det er en trist sag, og jeg håber, at der hurtigt kan komme gang i projektet igen, siger Lasse Jesper Pedersen.
Energiklagenævnet lægger i sin afgørelse vægt på manglende flagermusundersøgelser, men også på væsentlige mangler i fugleundersøgelsen.
Svenske myndigheder klagede også
Projektet har fået flere klager, blandt andet fra Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund og den svenske Länsstyrelsen.
Danmarks Naturfredningsforening frygter, at hvis projektet var blevet gennemført på trods af de dårlige miljøundersøgelser, så kunne sagen komme til at danne præcedens, så tilladelser frem over kunne gives på et så tyndt og utilstrækkeligt grundlæg, og baseret litteraturstudier i stedet for egentlige undersøgelser.
– Vi skal have en kæmpe udbygning af den vedvarende energi frem mod 2030. Udviklerne af de her projekter bør have et særligt fokus på, at miljøundersøgelserne, altså det grundlag projekterne skal opføres på, er tilstrækkelige – både for at sikre at natur og biodiversitet indtænkes, men også for at sikre både fart og smidighed i den grønne omstilling. Havde HOFOR taget opgaven mere seriøst fra starten, så kunne man måske have undgået, at det var kommet hertil, siger Lasse Jesper Pedersen.
Undersøgelser tager et år
Ifølge Århus Universitet, så bør flagermus-undersøgelser laves over minimum én træk sæson. Dvs. et forårstræk og et efterårstræk. Det var undersøgelser der uden forsinkelser kunne have kørt samtidig med de øvrige miljøundersøgelser. Desværre valgte man at ignorere advarslerne fra os og andre, og derfor står vi her nu, forklarer Lasse Jesper Pedersen.
– Der er her tale om et projekt til rigtigt mange milliarder. I den samlede projektøkonomi er det peanuts, som de her undersøgelser koster. Nu står vi i en situation, hvor noget der kunne have været undgået relativt simpelt, kommer til at koste langt mere end hvad undersøgelsen havde kostet, siger Lasse Jesper Pedersen.
Efter den oprindelige plan skulle de 26 havvindmøller stå klar til brug i starten af 2026 og levere strøm til, hvad der svarer til 300.000 husstandes årlige forbrug.
Energiklagenævnets afgørelse betyder, at sagen nu er henvist til fornyet behandling.
Du kan læse Danmarks Naturfredningsforenings klage her.
Du kan læse afgørelsen på Energiklagenævnets hjemmeside.
Det er jo så endnu eksempel på den improviserede lov og uregelmæssighed, der ligger i dene form for klondyke.
Som firma tager man chancen. Det ser nogenlunde ud det. Det ser ideelt ud der. Nærmere kan man ike komme det.
Der har endog været tilbagetrækning af omtåder for disse saliggørende anlæg. Det skulle være sådan, at forslag straks kunne grovsorteres.Men næk nej,så dan er det ikke.
I den anden ende har Vi så Madam Kaffekande blå, Herodes og Pilaturs, der foretrækker beskidt CO2 kulstrøm fra Aalborg, som endog nu bliver gravet ned.
Her er ethvert argument velkomment, selvom man sandsybligvis kabn spare 5.000 om rået i Hirthals året pr hustand og firma.
Personligt er jeg for at et af de 3-4 forslag bliver gennemført. Det stærkeste er jo et mere moderat og strøm linet, som ikke generer indløbet selv i rigtigt dårligt vejr.
Vi skal ikke have ´ryddet mere fredsskov; men gruppen på 4 møller kunne udvides med varmeværket som ejer, selvom den ene mpåske ikke er optimal. Vi kører da rask væk mere end 130 og har også often en bil, der kan køre 230.
Og det gælder jo også for fjernvarmenettet i Hjørring. Det er det omvendte af meningsfyldt, når vi nu også skal sortere helt ned til sokker og mini BHer mens man frejdigt og stolt importerer affald fra Tyskland.
Her er målet jo et hverken eller. Mere skal genbruges på mere fornuftig vis, hvorfor det er planlagt og ønskeligt, at Vi får brug for færre anlæg med CO2.
Her er kommuen lidt igang. Men det kunne være ide, at totalt ukurante arealer som fx Terpet i Hirtshals overgik til solceller eller måske endda jordvarme. Sådan noget kan gøres i trín. Man forvarmer simpelthen tilbageløbsvandet, så meget anlægget nu kan.