Modsat sidste års strandfest, hvor vind og brænding under et skippermøde blev vurderet til at være for træls og kaproningen derfor aflyst, ser vejrudsigten denne gang gunstigere ud til strandfesten hos Tornby Bjergelav.
Hvis ellers vejrguderne holder, hvad de norske meteorologer lover ovenfor, ser det i hvert fald lovende ud med vejrudsigten for Tornby Strand fra YR.NO. Høj sol fredag og ganske vist overskyet lørdag, men til gengæld let vind med kun 3 til 4 meter i sekundet. Lørdag aften er der desuden udsigt til lidt regn, men da er alle gæsterne alligevel i teltet og bådhuset for at at spise og dernæst høre No Good.
Tornby Bjergelav har da også endelig fået deres fladbåd hjem fra Han Herred Havbådes bådeværft i Slettestrand. Ligesom Tversted Bjærgelaugs roere søndag trænede i deres noget lettere fladbåd i smukt vejr ved Tannisbugt.
Hvordan formen er hos roerne i Uggerby, vides i skrivende stund ikke, men kender vi dem ret, skal de nok blive helt klar til næste weekends store strandfest i Tornby. Nedenfor kan man se det omfattende program.