I skrivende stund er de mange ryttere hos Team Hjørring som tidligere flere gange omtalt for 6. gang på vej mod Paris.
Hele holdet har stor hjælp fra den fantastiske bilsponsor VW i Hjørring. Brødrene Møll er nemlig igen i år sponsor med hele fem biler hos Team Hjørring.

Hele det store setup med mad kunne desuden ikke foregå uden en anden uundværlig sponsor, som vel at mærke er Rygaard Transport & Logistic A/S, der minsandten leverer ikke bare en kæmpe kølebil, men også de to flinke chauffører Steen og Kjeld.

Hos Team Hjørring er tovholderne forståeligt nok derfor meget stolte over, at begge sponsorer endnu en gang har valgt at give en hånd med til at hjælpe de 14 unge mennesker og de gamle hele vejen til Paris.


