Alle søndage i juli måned kl. 19.30 vil der være mulighed for at deltage i en seance med såkaldt gong meditation på gårdspladsen ved Hirtshals Fyr.
– Vi starter kl. 19.30 med en lille introduktion, og selve gong meditationens varighed er ca. 45 til60 minutter, fortæller underviser Via Brogaard.
– Medbringe stol, tæppe og varmt tøj, da der kan godt være lidt vestenvind i gården. I tilfælde af regn flyttes det hele ind i madpakkehuset, lyder opfordringen videre.

Man kan ifølge underviseren så læne sig tilbage i stolen og lade tonerne fra de tre gong omslutte sig og fylde sig med afslapning. Man vil nemlig blive ført ind i en meditativ tilstand, når man lytter til gongens toner. Cellerne i kroppen nyder angiveligt at modtage vibrationerne fra gongen.
– Når jeg spiller på mine tre gong er det med intuitionen som dirigent. Håber vi ses til en god oplevelse og forhåbentlig smuk solnedgang efterfølgende, slutter Via Brogaard.


