Maden er simpelthen ikke god nok på det plejecenter, hvor Ulla Pia Lauritsens far bor, lyder kritikken ifølge TV2 Nord.
– Det er noget hundeæde, som vi siger på vendebomål.
På ét år har hendes 90-årige far tabt sig op mod 11 kilo, og ifølge datteren er én af forklaringerne, at maden, der serveres, simpelthen er for uappetitlig.
– Han gider det ikke. Han synes det er kedeligt, for der er ingen smag i. Maden er noget af det eneste, han har tilbage, siger Ulla Pia Lauritsen.
Køber fløde med
Som pårørende har hun gennem en længere periode undret sig over den mad, hendes far får. Eller ikke får, forklarer Ulla Pia Lauritsen.
– De får ikke fløde. De får ikke frugt. Nogle siger, det er fordi, det ikke er sundt for de ældre.
– Krydderierne er der også skåret ned for. Især salt. De kan heller ikke få ketchup til, hvis det ikke står i madplanen.
Det er uværdigt. Hvor er livskvaliteten? De mister alle de der små goder, som vi andre har tilgængelige herhjemme ved at kunne gå i køleskabet. Ulla Pia Lauritsen, pårørende til plejehjemsbeboer.
Ulla Pia Lauritsen mener, at kvaliteten af maden nu blevet så forringet, at nok er nok. Hun har skrevet et opråb via Facebook, som har fået stor opmærksomhed.
– Jeg køber fløde til min far, for jeg synes saftsuseme, at han skal have fløde på sin øllebrød hver morgen. Han er lige fyldt 90 i maj måned. Livet skal været lidt godt, men også for de andre deroppe. Det er et spørgsmål om livskvalitet.
Hun gør nogle gange sin far selskab på Vendelbocenteret i Sindal, når aftensmaden bliver serveret.
– Det er vakuumpakkede kartofler, kød og sovs. Nogle gange er der vakuumpakkede grøntsager til, og så bliver de sænket ned i et vandbad.
Her skal maden ligge indtil spisetid – noget Ulla Pia Lauritsens far sjældent glæder sig til og derfor har tabt sig markant det seneste år, fortæller hun.
– Der er ingen stimuli i den her mad, der er ingen lyst til at spise den her mad og få noget vægt på.
Beror på misforståelser
Ulla Pia Lauritsen understreger, at hendes kritik ikke er målrettet hverken personale eller center – men politikerne derimod.
– Mit allerstørste ønske er, at fagforbund, diætister og politikere genindfører køkkener på landets plejehjem, siger Ulla Pia Lauritsen.
– Det handler om, at de skal kunne føle den samme glæde ved at dufte til maden og nyde den ligesom os andre.
Hendes far betaler den højest mulige takst (3.985 kroner) per beboer om måneden for maden, som kommuner må opkræve.
TV2 Nord har spurgt Hjørring Kommune om, hvad der er op og ned i sagen om ældremaden i kommunen, og om tiltagene om at skære frugten væk skyldes besparelser.
Udvalgsformand for Sundhed, Ældre- og Handicap har sendt et skriftligt svar.
SVAR
- Vi følger kvalitetsstandarden, som ikke er politisk ændret, men er blevet bedt overholdt, så budgettet ikke skrider.
- Det BLIVER serveret ketchup, remoulade, mayonnaise, rødbeder, rødkål, asier osv. til maden, men selvfølgelig kun til den ret, hvor disse ting hører til. F.eks. får man remoulade til fiskefileten, men ikke til andre retter, hvor remoulade normalt ikke hører til.
- Jeg har bedt forvaltningen give SÆH-udvalget en status på det førstkommende udvalgsmøde i august, så vi kan kommunikere bedre omkring kvalitetsstandarden i fremtiden.
Claus Mørkbak Højrup (V). Byrådsmedlem, Hjørring Kommune. Formand, Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget.
Svaret gør dog ikke Ulla Pia Lauritsen tilfreds.
– Uanset om det beror på misforståelser, så er der i hvert fald noget, de ældre ikke får.
Indtil videre fortsætter hun med at købe fløde, frugt og andre goder til sin far.
– Han er jo heldig, at han har en familie. Der er jo nogle, der ikke har pårørende og kan råbe op, ligesom jeg gør.
På dagsordenen
Debatten om ældremaden i Hjørring har blandt andet ført til, at flere politikere nu kræver svar fra udvalget.
– Vi taget initiativ til at få fakta frem om plejehjemsmaden. Dette er ikke en kritik af de ansatte, men pårørende som Ulla Pia Lauritsen beretter, at der spares på yoghurt, frugt, fløde, og der kan godt mangle sukker til kaffen, lyder det fra Erik Høgh Sørensen (løsgænger) og Frode Larsen (NB), der selv er medlem af Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget.
Derfor skal maden nu på dagsordenen på næste møde efter sommerferien.
– Med hensyn til plejehjemsmaden må kommunen ifølge lovgivningen ikke opkræve mere, end det koster at producere. Så hvis der er et misforhold mellem pris og kvalitet, bør vi overveje at sænke prisen eller åbne for private udbydere, skriver Erik Høgh Sørensen og Frode Larsen i et debatindlæg.
De peger i fællesskab i lighed med Ulla Pia Lauritsen på, at maden til de ældre skal laves på plejehjemmene – igen.
– Alternativt kan byrådet overveje plejehjemskøkkener, så de ældre efter evne og lyst kan være med til at lave mad. Det giver fællesskab og trivsel. I det hele taget skal vi stræbe efter et lokalsamfund i balance.
Kilde: TV2 Nord.
Hermed et godt forslag til ALLE de af kommunens politikere som har med ældrepleje at gøre. Brug en uge og jeg mener en uge med 24/7 ophold på et plejehjem. Der kan i ikke blot finde frem til standarden og kvaliteten på maden, men plejehjemmene mangler jo også hænder så deltag fuldt ud i dagligdagens gøremål. Så kan vi jo tale sammen bagefter.
Måske skulle man invtere de mange flere, der har besluttet fx dette på denne form for restaurant eller cafeteria. Man glemmer for ofte, at politikere er et spejl af en selv, hvor Vi har valgt dem. Nu har man endda vel orkestrerede selfies oveni
Artikler som denne er jo forfærdelige. Jge bruger faktisk remoulade, sennep og mayonnæse til mange ting. For mit vedkommende holder det desværre kampvægten oppe.
Og den nævnte udmagring er jo ikke ukendt uanset det i dette tilfælde kun skulle begrænse sig til en person
Logikken er da også at mad skaber glæde og i høj grad også energi. Man skal også få væske nok og veksle mellem flere slags og med eller uden isterninger.
Politikeren taler sandt. Man har skåret til benet udfra penge. Det er barbarisk, hvis dette er sandt; menhvor skal man så finde pengene. Hvem har brugt dem. betaler Vi for lidt i skat. Skal Mette Frederiksen cykle til Helsinki næste, og hvem skal hun dele tandem med, så man kun slider to to dæk i stedet for fire.
Nordsøposten er kun verdens navle for en begrænset skare, men som så mange andre medier har man de mange natur ælskere, der nægter at Vi får meget renere billigere strøm og varme, så der er mange flere milioner at gøre godt med.
Det er forfærdeligt at læse Frode Larsen og Erik Høgh. De har i mange år været medvirkende til at måtte gennemføre en række mere eller mindre smarte besparende tilstande.
Ældremad er jo ikke noget ny og priser på det bragte er det samme.
Og undersøge? Er det Halløj på Badehotellet??? Dem som beslutter og laver maden har da budgetter udfra, hvad der er af penge.
Har de orden i papirerne skal man kunne se i % pr person, hvor meget man er gået op og ned i ketchup. Deter hvad man har simple regneark til.
Her kan iøvrigt også få et overblik over madspild, da det eneten drejer sig om meget små eller meget store mængder.
Private udbydere er som de kommunale. Der er gode og dårlige. Kommunen har forfærdelige eksempler på private.
Så det er mere om man får nok for pengene og der er nok af dem.
åske kan det blive en smule bedre nu hvor madpriserne synes at falde lidt. resten ved Jeg ikke.
Det er forfærdeligt, at ældre skal leve så ringe. Det er ikke i orden. Prøv selv at leve på den måde år efter år.