Guðrun Udbö startede for 6 år siden sin salon Udbö på Nørregade 7 i Hirtshals.
Henning Christensen har til gengæld drevet Klipperen i ikke færre end 38 år på Nørregade 4, og før det 20 år i Hjørringegade.
Efter en snak med Henning Christensen blev Guðrun Udbö og han enige om at hun skulle overtage bygningen og det, der tilhører den. Henning stopper dog ikke i salonen, men forsætter, så længe helbredet holder.
De er i gang med renovering af ejendommen og satser på den 1. september at være klar til åbning af den nye salon Udbö på Nørregade 4 .