Nedenfor ser du et billede af Styw-Caroline. Hun kom til Lønstrup i 1899, da hun blev gift med Jens Peter Jensen, der var noget ældre end Caroline.
Det betød dog ikke noget, for som hun fortalte, så havde de det godt sammen og fik gennem årene 6 børn; 2 piger og 4 drenge. Der skulle arbejdes hårdt for at forsørge familien. Jens Peter var snedker og fiskehandler, og Caroline var som de fleste andre på det tidspunkt husmor. På grund af Jens Peters stive ben blev hun kaldt Styw-Caroline eller Styw-Motter.
Sådan var det dét, fortæller hun.

De første badegæster
Efter naturkatastrofen i 1877 tog turismen virkelig fart i byen og det betød, at der kom mange badegæster til byen. Mange af dem indlogerede sig på de fine badehoteller i byen, medens andre indlogerede sig andre steder.
Hotellerne fik kørt badehuse ned på stranden, som gæsterne kunne benytte. Hotellerne og pensionaterne havde badekoner ansat til at passe disse vogne og efterhånden kom der flere badehuse til. I 1920´erne byggede Jens Peter nogle badehuse til Caroline som hun kunne leje ud.
De kunne også leje badetøj, håndklæder og kurvestole fra hende og hun fortalte, at det var et stort arbejde at skylle alt dette og og hænge det til tørre bagefter.

Hvis du vil vide mere om badeliv, badegæster og badekoner, så kan du kigge forbi den udstilling Lokalhistorisk Forening for Lønstrup og Omegn har i foreningens badehus.
Åbningstider
Kig forbi badehuset og Lønstrup gl. Redningsstation. Der er gratis adgang og åbent til sangaftenen d. 18.07. kl. 18-20:30. Gudstjeneste og koncert ved redningshuset 19.07. kl. 19-21. Sangaften ved redningshuset 02.08. kl. 19-21. Uge 30-32: Tirsdage kl. 15-17 Torsdage kl. 15-17.


