Ikke færre end 1.114 hold fra 37 nationer skal deltage i Dana Cups 40-års jubilæumsturnering liiiige om lidt!
– Vi er klar til at fejre jubilæumsåret både i byen og med deltagelse af tre hold fra Sindal IF, hvoraf de to pudsede formen af torsdag eftermiddag med en sidste træning inden slagene skal stå, lyder det fra Kirstine Ladefoged.
I uge 30 kommer der over 900 spillere og trænere til at bo på Sindal Skole og Sindal Hallerne. På Parallelvej 14 skal der spilles mere end 35 kampe om dagen både tirsdag, onsdag og torsdag.
– Og vi kan kun sige 1.000 tak til vejrguder og Hjørring Kommunes dygtige groundsmen for, at banerne står fuldstændigt skarpt, tilføjer Kirstine Ladefoged.
Danske hold på Sindal Stadion
Tirsdag åbner egne dreng fodbold-ballet på hjemmebanen:
- 08.20: Sindal IF B14
- 10.20: Tornby G18
- 15.00: Tornby B14
- 15.50: Hjørring FK 1 B14
- 16.40: SHI B13
- 20.20: AGF Aarhus G16
Onsdag spiller Tornby B13 kl. 13.20:
Kom og støt dem og send dem godt videre i turneringen.
Fodbold fra den internationale scene
Du kan også se masser af gode norske, tyske og svenske hold på Sindal Stadion og kampene krydres af toner fra bl.a. Brasilien og Georgien:
Tirsdag:
8.20: B16 Vindbjart FK (NO) – Reds Football Academy (JO)
9.10: B13 Hinna Fotball (NO) – IBERIA 2010 (GE)
11.40: B14 Mjøndalen IF (NO) – INTERCLUBS (BR)
Onsdag:
14.20: B17 Staal Jørpeland (NO) – SHF ISTOGU 03 (KO)
Torsdag kender vi endnu ikke de hold, der spiller på stadion, da det hér er henholdsvis A og B slutspillet det drejer sig om. Det fulde program finder du på danacup.dk under kampprogram.
Der er ingen tvivl: det bliver en fest, hvor vi sammen forenes på tværs af grænser, og nyde en uge med fodbold og gode oplevelser.
– Vi glæder os, og håber, at alle tager godt imod byens gæster og vil deltage i festen ved at slå en smut forbi de grønne baner og mærke stemningen, slutter Kirstine Ladefoged.