Fra tidlig morgen til halvsen aften var der fredag travlt hos Jan Hansen og de ansatte hos Kødboxen ved Runddelen i Hirtshals.
Det var der strengt taget ikke noget usædvanligt ved, idet der dagligt hersker forrygende travlhed i den populære butik, men fredag var der alligevel ekstra fart over feltet, idet man med masser af tilbud og kagemand til kunderne fejrede en festlig 1 års fødselsdag. Ifølge butikkens eget regnskab blev der allerede i løbet af disse første 12 måneder solgt, hold nu fast, ikke færre end 21.682 sandwich.
Inde ved siden af kunne Johnnie Aaboe Sørensen, som er den ene af de tre ejere af begge butikker, tage den lidt mere med ro i Vild med Vin.
Ikke desto mindre mærkede Johnnie Aabo Sørensen også tydeligt den festlige stemning i form af øget omsætning af blandt andet en lækker Chablis og søde sager fra Trøfleriet.
Stort tillykke med fredagens festlige fødselsdag til alle hos Kødboxen!