Efter nu at have sundet sig oven på en fantastisk koncert med Optakt i lørdags er Fie Louise Jordansen fuld af beundring over og ros til folkene bag Musik Under Trappen.
– Jeg har tænkt lidt de sidste dage, for nu er oplevelsen fra i lørdags ved at falde på plads. Og jeg bliver pisse stolt af at være en del af MUT, fastslår således en super glad Fie.
![Fie Louise er fuld af ros til Musik Under Trappen 3](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2023/07/MUT_3_740x491.jpg)
– Tænk sig… en hel uge med GRATIS musik hver dag for ALLE! Drevet af frivillighed og kærlighed til musik. Som artister bliver man behandlet fantastisk! Det skønneste og hyggeligste backstage. Masser af god forplejning og ikke mindst masser af krammere når man ankommer, uddyber sangerinden fra Optakt.
– Ingen konkurrence imellem bands, men tværtimod nysgerrighed og opbakning til hinanden og masser af klap på skulderen. Man føler sig tryg og godt tilpas. Tak for jer Musik Under Trappen. I gør en forskel, slutter Fie Louise Jordansen Kristensen.
Denne tirsdag aften er hun og gemalen Henrik Jordansen Kristensen så hoppet i frivilligtrøjerne og nupper en barvagt ved Musik Under Trappen.
Foto: MUT og Optakt.