Mens mågerne denne onsdag formiddag lander for at søge læ på kajkanterne, har formanden og bestyrelsen valgt at gå i højden til Musik Under Trappen med den hidtil største scene, der nogensinde er blevet rejst på Sydvestkajen.
Lige nu ser vejrprognoserne da også en anelse mildere ud end i går aftes, men dog fortsat med en middelvind til aften på op til 11 meter i sekundet og vindstød på 18 i Hirtshals.
Hos såvel bestyrelse som frivillige, samt de professionelle, der i skrivende stund er i færd med de sidste detaljer omkring scenen, er alle imidlertid optimister. Ikke mindst de to spradebasser, barchef Jens Kohno Andersen og konferencier Michael Vajhøj.
Alle opfordres derfor fortsat til at møde op, men klædt på efter det aktuelle og potentielle vejrlig, idet vejrudsigten lover regn og måske lidt bulder og lyn i aften, men heldigvis opklaring omkring kl. 20, hvor festen først for alvor erved at komme i gang på Sydvestkajen.
Link til relateret artikel
Halvhårdt vejr giver ingen aflysning af Musik Under Trappen onsdag i Hirtshals