De seneste 15 år har Peter Max-Jakobsen arbejdet meget med det grafiskeudtrykt, især her på Hjørring Grafisk Værksted, der i an ledning af kunstnerens runde fødselsdag viser 44 af de over 60 værker han har lavet her på stedet.
I anledning af det samarbejde og hans 50-års fødselsdag er den nævnte udstilling blevet til.
PeterMax-Jakobsen får via grafikken og litografien åbnet en ny dør indtil hans kunstneriske univers, der i øvrigt dækker musik, skulptur, landart, installation og maleri – grafikken udvider de andre kunstgenrer markant for kunstneren.
På stenen, til de litografiske tryk, viser Max-Jakobsen sit store tegnetalent og kendskab til det menneskelige fysiognomi. Max-Jakobsen bygger detalje på detalje op, på stenen og gennem farverne, så helheden bringes frem.
De mange små forskydninger i figurens krop, viser bevægelsen. Både den fysiske bevægelse, set på forskellige tidspunkter og i øjeblikket, men også den psykiske og mentale bevægelse, som beskueren må leve sig ind i, mens værket opstår lige for an beskueren. PeterMax-Jakobsens grafiske værker insisterer på nærvær. Bådebeskuerens og dets egen. Hans værker er fortolkninger af den menneskelige identitet.
Tolkning af relationerne mellem mennesket og mennesker. Mellem mennesker og tingene…..mellem mig og dig, hvor en plus en altid er mere end to, skriver Troels Laursen i en foromtale fra Hjørring Grafisk Værksted.
Udstillingen løber fra den 4. til den 31. august i åbningstiden onsdag til fredag kl. 13 til 17 og lørdag kl. 10 til 14.