Rigtig mange frivillige havde lørdag morgen og formiddag travlt med oprydning og nedpakning af gear efter den ugelange festival Musik Under Trappen i Hirtshals.

Ikke alle opgaver kunne imidlertid klares af hvem som helst, hvilket eksempelvis gjorde sig gældende med flytningen af en barvogn, idet en letsindig bilist, som på trods af en større eftersøgning ikke lod sig lokalisere, havde parkeret på et lidt træls sted lige nedenfor Trappen på Sydvestkajen.

Den flytning var den erfarne Bent Petersen fra vognmandsforretningen Henry Petersen & Sønner imidlertid mand for at klare, idet han med sikker hånd og tungen lige i munden elegant lykkedes med bugseringen fra fortovet og videre ud imellem andre parkerede biler på Sydvestkajen.
Formand Rasmus Jespersen hos Musik Under Trappen er da også fuld af lovord angående opbakningen ikke blot fra virksomheder som Henry Petersen & Sønner, men fra hele Hirtshals.



Bent burde havde flyttet den letsindige billist bil først 😎